Lørdag 21. oktober 2017
Når det drejer sig om den digitale verden, er der hjælp at hente på Husum Bibliotek. Foto: Colourbox
Nye it-kurser på Husum Bibliotek
I marts tilbyder Husum Bibliotek & Medborgercenter en række nye kurser under overskriften Din Digitale Hverdag.
Skrevet af Erik Fisker - 10. marts 2015, 10:05:03

– Mange mennesker oplever at de digitale muligheder er svære at overskue og ikke mindst er svære at komme i gang med at benytte. Det kan være de mange muligheder for at handle på nettet, at begynde at læse e-bøger eller hvad er der sikkert og ikke-sikkert i forhold til computer og internet. Derfor afholder vi på Husum Bibliotek og Medborgercenter i den kommende tid kurser/workshops om disse emner, fortæller bibliotekar Lone Søgaard. E-bøger, handel og skat Det ene kursus er i bibliotekernes e-reol, som har 9000 e-bøger og 6300 lydbøger, som man kan læse/lytte til på tablet, smartphone eller PC og Mac.  Workshoppen er for alle, og kræver at man er vant til at bruge pc eller tablet. Medbring gerne egen tablet. Disse kurser afholdes mandag den 16. marts, kl. 15.30-17.30 og fredag den 27. marts, kl. 12.30-14.30. Tirsdag den 24. marts, kl. 13 er der foredrag om at handle på nettet, og fredagene den 20. marts og 17. april, kl. 13 handler det om skat og årsopgørelse. He skal man huske at medbringe NemID. Endelig er der foredrag fredag den 13. marts, kl. 13.30 med introduktion til digital sikkerhed for private. Foredraget er for alle og kræver ingen særlige forudsætninger. Tilmelding til kurserne på Husum Bibliotek & Medborgercenter eller på tlf. 3828 1476.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter