På med en hat og et par tænder
morten-bo-dragør1.jpg
-Vi har det så sjovt sammen. Vi er blevet som en familie, fortæller Morten Bo, der står på scenen med Dorte Munksgaard, Birgit Kjersner, Jes Engsted og Birgitte Nielsen, som alle er revy-vante. Foto: SKfoto.dk
Morten Bo fra Brønshøj har endelig fået muligheden for at leve sin drøm ud som revyskuespiller

Oprindeligt er han uddannet som kosmetolog og make-up artist på Lancôme Beauty Institute i Paris, men inderst inde har der altid ligget en latent ønske om en dag at stå på en scene.

Jeg har drømt om denne mulighed, siden jeg var barn. Jeg har spillet masser af amatørteater, men i mit professionelle liv har jeg altid stået på den anden side af tæppet som make up artist. Jeg har færdes i skuespillermiljøet i rigtig mange år, men det var først for nyligt at jeg hoppede ud, da jeg fik mulighed for at gå til casting hos Michel Castenholt, der skulle instruere Dragør Revy, fortæller Morten Bo, der også har søgt ind på skuespillerskolen to gange – dog uden at komme ind.

Den 36-årige Morten Bo kommer oprindelig fra Fjerritslev i Nordjylland, men flyttede til Brønshøj for 15 år siden. Til dagligt arbejder han som webshopmanager i et parfumefirma, men det er drømmen at spille revy, der driver ham. I flere år han også været ude at optræde med duoen Stine og Martin, som laver underholdning til enhver fest.

-Jeg kan godt lide det der med at tage en hat og et par tænder på, og så er man pludselig en anden. Satire og humor betyder rigtig meget for mig og jeg elsker at grine og ikke mindst at få andre til det, fastslår Morten Bo, der i øjeblikket har en fest hver dag, når han går på arbejde i Dragør Revy.

-Det må på sigt gerne blive min levevej, men nu må vi se, hvilken vej det bærer. Jeg er i alle tilfælde sikker på, at jeg er havnet på den rigtige hylde, forsikrer Morten Bo.

Fort Og Godt – en kanon revy har premiere den 6. marts – 11.april

I år kan revyen fejre 90 års fødselsdag og den ambitiøse amatørscene på Amager har fostret talenter til de mere professionelle scener. Blandt dem, som tidligere har trådt barneskoene i Dragør Revyen, er fx Ulla Jessen, Bodil Udsen, Ib Schønberg og Gotha Andersen og Victor Borge som man roligt kan sige, også har opnået stor succes udenfor Dragør.

morten bo dragør

-Jeg har altid været på den anden side af tæppet. Nu får jeg endelig muligheden for selv at stå på sccenen, siger Morten Bo.Foto: SKfoto.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top