Brønshøj tabte og ligger isoleret i bunden
MG_9105.jpg
Mikkel Nøhr Christensen er tæt på at overliste Jesper Christiansen i Vendsyssel målet. Foto: Christian Ove Carlsson
Det var to formsvage hold der lørdag eftermiddag mødtes på Tingbjerg Ground, og både gæsterne fra Vendsyssel og hjemmeholdet var uden sejr i foråret.

Brønshøj – Vendsyssel 0-3 (0-1)

34´ 0-1 Hallur Hansson

62´ 0-2 Martin Bergvold

79´ 0-3 Ken Fagerberg

Det var to formsvage hold der lørdag eftermiddag mødtes på Tingbjerg Ground, og både gæsterne fra Vendsyssel og hjemmeholdet var uden sejr i foråret. Indtil gæsterne kom foran, spillede Brønshøj som så mange gange før i denne sæson lige op med modstanderen. Det var ellers ikke til at se i første halvleg, at det var top mod bund for Brønshøj spillede til tider flot og stod også for de fleste chancer. Oke Akpoveta, Casper Henningsen og 2 gange Mikkel Nøhr Christensen var alle tæt på, men skarpheden og heldet mangler i øjeblikket. I stedet for en føring til hjemmeholdet var det gæsternes Hallur Hansson der efter 34 minutter kynisk udnyttede gæsternes stort set eneste chance og ufortjent gik til pausen med 0-1.

 

Vandt sidst i oktober

I anden halvleg skulle Brønshøj så indhente gæsternes forspring, men det var Vendsyssel der dominerede og Brønshøj kom slet ikke op i omdrejninger. Da Martin Bergvold bragte gæsterne foran med 0-2 var kampen lukket og Ove Christensen kunne se sit hold få forårets første sejr. Ken Fagerberg, som ellers var blevet godt op passet af Mads Nielsen, sluttede af med at score til 0-3 små 10. minutter før tid. Brønshøj har nu ikke vundet siden 18. oktober sidste år, hvor det blev til en sejr over HB Køge. En af nedrykningskandidaterne Fredericia vandt ude over Lyngby, og nu er Brønshøj 5 point fra AB som ligger lige over nedrykningsstregen.

AB fik hjemme en over næsen af formstærke Roskilde som gav uglerne en lussing på 2-5. Brønshøj har kun scoret 2 gange i forårets 8 kampe, og der skal snart ske noget i front hvis klubben skal redde skindet i NordicBet ligaen. Næste kamp er på søndag ude imod AGF som kæmper om oprykning til den bedste række.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top