Ny sogne- og hospitalspræst
Maria.jpg
Maria Baastrup Jørgensen. Foto: Privat
Det er en erfaren hospitalspræst, der nu også får sin gang i Brønshøj sogn, når Maria Baastrup Jørgensen den 1. maj tiltræder en stilling som både sognepræst i Brønshøj Kirke og hospitalspræst på Bispebjerg Hospital

Det er en erfaren hospitalspræst, der nu også får sin gang i Brønshøj sogn, når Maria Baastrup Jørgensen den 1. maj tiltræder en stilling som både sognepræst i Brønshøj Kirke og hospitalspræst på Bispebjerg Hospital. Hun blev indsat i den nye stilling af provst Johanne Haastrup ved søndagens højmesse i Brønshøj Kirke, og efterfølgende var menighedsrådet vært ved en festlig reception i Brønshøjs sognecenter for at byde den nye præst velkommen. Maria Baastrup Jørgensen afløser Karsten F. Thomsen, der nu er hospitalspræst på Bispebjerg hospital på fuld tid, men også bevarer en tilknytning til Brønshøj kirke.

Maria Baastrup Jørgensen er 43 år og kommer fra en stilling som hospitalspræst på Rigshospitalet. Som sognepræst har hun særligt været optaget af samarbejdet mellem skole og kirke og har bl.a. skrevet undervisningsmaterialer til både folkeskolen og til kirkens dåbsoplæring. Maria Baastrup Jørgensen er bosat på Østerbro sammen med sin mand og en datter på seks år.

 Foto:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top