Nyt årskort til svømmehaller sendes i høring
Pensionister og studerende skal fremover have mulighed for at svømme i morgentimerne og frem til kl. 15 på hverdage for 425 kr. om året, og alle andre københavnere skal kunne købe et årskort i samme tidsrum til 850 kr. Det mener Kultur- og Fritidsudvalget, som netop har besluttet at sende et forslag om et nyt […]

Pensionister og studerende skal fremover have mulighed for at svømme i morgentimerne og frem til kl. 15 på hverdage for 425 kr. om året, og alle andre københavnere skal kunne købe et årskort i samme tidsrum til 850 kr. Det mener Kultur- og Fritidsudvalget, som netop har besluttet at sende et forslag om et nyt årskort til svømmehaller i høring. Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen håber, at forslaget bliver taget godt imod af pensionisterne, som har efterspurgt svømning i morgentimerne. – For 7 kroner ekstra om måneden får pensionisterne også adgang til svømmehallerne om morgenen, og det er en klar forbedring i forhold til det nuværende kort, siger borgmesteren. Forslaget vil indgå i budgetforhandlingerne til efteråret og vil, hvis forslaget vedtages, træde i kraft fra 1. februar 2016.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top