Også vandet springer ud
Springvand-01-16-15.jpg
Foto: Kaj Bonne
Den lyse tid og foråret sætter sit præg på bydelen, og det er ikke kun buske og træer, der springer ud. Også bydelens borgere søger ud i haver, grønne områder og på pladser og veje.

Også springvandet på Brønshøj Torv foran den gamle rytterskole fra 1722 er der igen kommet liv og vand i. Det er omkring et helt år siden vandet sidst sprang på torvet, da teknikken allerede sidste forår gik i stykker – på grund af oversvømmelse, og reservedele var svære at skaffe.

I perioden 1974–2002 havde torvet et springvand med yderbassinet fra Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaards Dragespringvandet, der i dag stadig står på Rådhuspladsen. Yderbassinet blev fjernet fra Brønshøj Torv og stillet på depot under en større ombygning i 2002-03, hvor der blev etableret det nye springvand, og torvet fik sin nuværende indretning med blandt andet et markant trappeanlæg, en allé med 15 nye træer og en oprydning i en tæt og mørk beplantning omkring rytterskolen. Endvidere blev der anlagt et slynget bed med siddepladser omkring det dengang nye springvand. Prisen for omlægning af Brønshøj Torv i 2002 var 9,6 mio. kr.

Torvet

Brønshøj Torv en regnfuld dag i 1974, da yderkummen fra Dragespringvandet blev indviet. Til venstre ses Frederikssundsvej. Foto: Hæftet “Brønshøjvej m.m.” v/ Lars Cramer-Petersen

1 kommentar om “Også vandet springer ud”

  1. Annie Dühring siger:

    Hej Erik,

    Angående springvandet – er der noget system i, hvornår det er tændt eller slukket ? Jeg var på Brønshøj Torv mandag den 13. juni kl. 16.30, da Lokalhistorisk forening havde rundtur på Brønshøj Kirkegård – og da var det tændt – torsdag var det slukket igen ifølge min niece. Jeg spørger fordi en af min nieces sønner nu 5 år – er meget optaget af springvand og er skuffet, når det ikke virker.

    Nu når jeg har fat i dig – I har i Lokaludvalget bevilget penge til en app til kulturoplevelser – hvor mange penge har den kostet – ved du det ?

    Bedste hilsener Annie Dühring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top