Mandag 23. oktober 2017
Der er altid fantastisk opbakning af Husum Support. Foto: Foto: Christian Ove Carlsson
Oprykning er målet for Husum Boldklub
Skrevet af Christian Ove Carlsson - 5. april 2015, 11:06:51

1. seniorhold fra Husum Boldklub har brugt hele vinteren til den fysiske del af træningen og afprøvning af mange forskellige systemer og muligheder og uden at kigge på resultaterne. Der skal køres en del nye ind på holdet, og der er følgende tilgang:

3 spillere fra B93, som har været omkring deres KS hold

1 spiller fra Vanløse

1 spiller fra en af Husums direkte modstander til oprykningen nemlig Østerbro IF, og han var deres store profil på midtbanen

1 tidligere superligaspiller på prøve

– På afgangssiden har vi mistet Mikkel Howalt, som er taget tilbage til B73 Herlev, ellers er holdet rimelig intakt, dog har Paulo problemer med knæet og har gået med skinne i flere måneder og bliver desværre ikke klar, hvilket er et kæmpe tab. Vi er klart kommet stærkt ud af vinteren, men de fleste af holdene har forstærket sig til den endelig dyst om oprykningen til KS, fortæller Johnny Nielsen, der er formand for Husum Boldklub.

– Det bliver et langt sejt træk, for som det ser ud bliver alle kampe svære i år, men oprykning er klart vores mål. Vi holder tungen lige i munden og håber det bedste, og at alle støtter op omkring holdet og Husum Support. Vi bliver ved med at være det hold som har det bedste set up. Og slut kan jeg da lige nævne at vi hos Ligabold fik 2 priser nemlig Årets stadion i serie 1 og Årets spiller i Serie 1 ved Paulo Hansen, samt at vi fik 2700 sportsprisen, slutter Johnny Nielsen.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter