Mandag 25. september 2017
Bevar Skoven i Brønshøj
Skrevet af Michael og Eva Sandfort, Sparresholmvej, Brønshøj - 11. maj 2015, 15:00:22

I 23 år har den selvejende institution Brønshøj-Husum Ungdomshus (BHU.dk) drevet en populær skovbørnehave med lav gennemstrømning og lavt sygefravær blandt såvel børn som personale.

Vi er ikke dyrere end andre børnehaver. Alligevel vil Københavns Kommune lukke Skovbørnehaven i forbindelse med planen ’Fremtidens Fritidstilbud’ for at fylde ledige pladser i store kommunale børneinstitutioner.

Således blev vores 1. høringssvar forkastet uden begrundelse. Desuden er den kommunale pladsanvisning uden varsel ophørt med at anvise nye børn til Skovbørnehaven – inden fristen for 2. høringssvar og før der er truffet politisk beslutning. Lukningstruslen har også fået enkelte ellers meget tilfredse forældre til at trække deres børn ud, så trods årtiers gode pædagogiske resultater og stabil økonomi står Skovbørnehaven pludselig med det ene ben i graven.

Tvunget af omstændighederne er vi en kreds af forældre, som ønsker at videreføre Skovbørnehaven i privat regi. Personalegruppen er meget positivt indstillet. Ligeså vores administrationsselskab som hjælper med budgetter og godkendelser. Forældrene til næsten alle fortsætterbørn slutter også op, men fordi pladsanvisningen har lukket for tilgang, er der behov for 10-15 nye børn for at kunne bevare Skovbørnehaven. Vi håber med dette indlæg at finde disse børn – og samtidig fortælle politikerne, at Københavns Kommune administrativt træffer afgørelser helt uafhængigt af borgernes høringssvar og politikernes beslutninger.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter