Tirsdag 24. oktober 2017
Gensyn med tidligere hvepse
Onsdag tager Brønshøj i mod Lyngby, der skal gæste Tingbjerg Idrætspark for første gang denne sæson, efter at have lagt græs til sæsonens to tidligere opgør, som begge endte uafgjort med resultaterne 1-1 og 0-0.
Skrevet af Randi Salzwedell - 18. maj 2015, 23:00:30

Onsdag tager Brønshøj i mod Lyngby, der skal gæste Tingbjerg Idrætspark for første gang denne sæson, efter at have lagt græs til sæsonens to tidligere opgør, som begge endte uafgjort med resultaterne 1-1 og 0-0.

Lyngby har i de seneste par år hentet flere Brønshøj-spillere, og har i øjeblikket hele fem tidligere hvepse i truppen, og Casper Højer samt Valon Ljuti skal for første gang opleve, hvad det vil sige at være på udebane på Tingbjerg Idrætspark.

Lyngby har ligesom Brønshøj ikke fået den bedste start på foråret, og klubben valgte derfor at tage afsked med cheftræner Jack Majgaard. Som midlertidig afløser valgte klubben den tidligere Superliga-spiller Søren Hermansen, der i sin første kamp førte Lyngby til forårets første sejr, da de slog AC Horsens 2-1.

Brønshøj plejer at spille nogle tætte kampe mod Lyngby, og vi håber på, at holdet har fået lidt mere selvtillid efter de fik scoret deres første mål i næsten en måned, da de den 10. maj spillede 1-1 mod AB, og selvom det efterhånden ser svært ud mht. overlevelse, så er løbet ikke kørt endnu og tre point vil i den grad være et skub i den rigtige retning.

Vi håber derfor på, at se rigtig mange på Tingbjerg Idrætspark, der er klar til at støtte holdet og synge dem frem til sejr.

Derudover ønsker vi Lyngbys spillere og supportere samt dommertrioen velkommen til en forhåbentlig god og velspillet kamp.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter