Lørdag 23. september 2017
Glimt fra befrielsesdagene i maj 1945 (1)
Skrevet af Randi Salzwedell - 11. maj 2015, 18:01:07

Fredag aften den 4. maj 1945, kl. 20.36, lød det længe ventede budskab over radioen fra BBC i London – med den danske journalist Johannes G. Sørensens værdigt fattede stemme: “I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Nordtyskland, Holland og Danmark i dette øjeblik har overgivet sig.” (KV: Det var nu sket nogle timer forinden)

Befolkningens reaktion var spontan glæde landet over. Jørgen Fog, der var lærer på Bellahøj Skole og boede på Svend Gøngesvej 8 i et villakvarter, førte dagbog. Heri hedder det for den 4. maj:

“Stadig politiske mord i mængder. – Slagter Scharling her i Brønshøj er myrdet. (KVA: Ikke slagtermesteren selv, men hans søn Henrik Scharling, der midt på dagen den 4. maj blev ført ud bag slagterbutikken over for Brønshøj Borger Kro og skudt – formodentlig af tyske håndlangere) ….. Jeg var gået i seng og sov fast, da Dagmar kom styrtende op og vækkede mig; vor nabo fru Tangemann havde hørt det (KV: At krigen var slut for Danmarks vedkommende) i engelsk radio og underrettede os. Jeg kom i tøjet. Alle flag blev hejst (det er vist aldrig sket ved solnedgang, på hvilket tidspunkt flaget ellers stryges). Folk strømmede ud i snakkende og jublende klynger, på Brønshøj Torv var der stor stimmel, der råbtes hurra for alle køretøjer i den tro, at de rummede frihedskæmpere. Nogle sporvognes tage var fyldt med jublende ungdom med engelske og amerikanske flag, og da de sidste vogne kørte til remissen fyldtes de af unge, der dansede med konduktørerne. Til slut sang folk “Der er et yndigt land” og “Danmark dejligst vang og vænge”. Det gik ikke så godt, men det var velment.”

Jublen var dog ikke ubetinget hos alle. Således erindrer billedkunstneren Jytte Zabel, som da var 12 år, og hvis far – grundet kommunistisk modstandskamp – sad i den berygtede koncentrationslejr Stutthof, hvorfra han nu var ude på den såkaldte dødsmarch:

“Vi gik triste op og ned ad Frederikssundsvej denne aften, hvor det meste af Danmark festede. Folk var glade og fornøjede og viftede med dannebrog. Jeg sagde til min mor, mens jeg knugede hendes arm: “Far klarer den, han skal klare den – jeg ved, han er sej!”. Der gik godt tre uger til i uvished. Den 31. maj fik vi far hjem igen. Vi åndede lettet op. Et nyt kapitel i vores liv kunne nu starte i frihed!”

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter