”Hvepsene” fløj til Paris
hvpesene-samlet.jpg
"Hvepsene" samlet foran Restaurant Nos Anccetres les Gaulois. Foto: Michael Jessen
Der var god stemning og godt vejr, da erhvervsgruppen "Hvepsene" i sidste uge drog på deres årlige weekend erhvervsrejse – denne gang til byernes by -Paris.

Erhvervsklubben “Hvepsene” har eksisteret siden 1999 og har som vision at skabe et netværk af virksomheder, hvor udveksling af erhvervserfaring kan ske og forretningsmuligheder gro. På den måde kan ” Hvepsene” være med til at skabe et økonomisk grundlag, så Brønshøj Boldklub forsat kan ære blandt toppen af dansk fodbold. 25 virksomheder var repræsenterede på turen men det er “Hvepsenes” mål at der i 2016 skal være minimum 30 medlemmer.

“Hvepsenes” formand Kim Høg Madsen havde lavet et spændende program, som blandt andet indeholdt en tur til det berømte stadion Parc des Princes, hvor man blev underholdt af svenske Zlatan Ibrahimovic fra Paris St. Germain, der endte med at hænge danskerklubben Guingamp til tørre med en sejr på 6-0.

Derudover var der besøg af direktør Jørgen Lindgren Hansen, der er dansk møbelhandler med over 30 års erfaring i Frankrig. Han fortalte om livet, uddannelse, kulturen og økonomien i landet. Et spændende foredrag som helt sikkert gav erhvervsklubben et helt nyt syn på Frankrig. Et nyt tiltag var også en speeddating blandt medlemmerne. Kim Strunge fra UCplus havde arrangeret en erhvervs-speeddating, hvor virksomhederne hver især fik lov til at markedsføre sig selv på 3 minutter. Målet var at man kom til at lære hinanden bedre at kende og ikke mindst at finde ud af, hvad man kan bruge hinanden til i “Hvepsene”.

Om søndagen blev der afholdt generalforsamling og som ny mand i bestyrelsen blev Martin Albrechtslund Olesen fra RealMæglerne Olsen & Christensen valgt ind. Efter sightseeing i byen og med nye aftaler og kontakter i kufferterne blev turen afsluttet søndag aften med en rigtig fransk middag i hjertet af Paris.

hvepsene zlatan

Det var en kæmpe oplevelse at være på Parc des Princes og opleve Zlatan Ibrahimovic jonglere med bolden også selvom det gik ud over den danske målmand Jonas Lössl i Guingamp. Foto: Michael Jessen

hvepsene kim madsen

Formand Kim Høg Madsen havde planlagt turen og fået møbelhandler Jørgen Lindgren Hansen til at fortælle om livet i Frankrig. Foto: Michael Jessen.

hvepsene kim strunge

Kim Strunge var idemanden bag erhvervspeedatingen – noget som blev taget vel imod. Foto: Michael Jessen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top