Lørdag 21. oktober 2017
-Jeg tror, man kommer til at sætte mere pris på det, man har hjemme i Danmark, når man har været ude at opleve verden Foto: Kaj Bonne
Mit liv er at rejse
Mikie Breum, som bor i Husum er bidt af at rejse. Sidste gang var hun forlod sit fædreland var hun væk i 8 måneder og levede blandt tidligere kannibaler på Papua i Indonesien. I kølvandet på disse oplevelser udkommer nu bogen "Lynkinesere og søde asier- en rejse tværs gennem Asien".
Skrevet af Dorthe Brandborg - 25. maj 2015, 22:10:37

Hun drejer sin cykel ind på sit lille kolonihavehus i Haveforeningen Klausdalsbro. Hun er rolig – nærmest smittende rolig, mens hun byder velkommen under det store blomstrende kirsebærtræ.

43-årige Mikie Breum fra Husum bor næsten i pagt med naturen om sommeren. Kolonihavehuset er ikke prangende, men det indeholder lige det, som hun og kæresten, Søren, har brug for, og det er også her fra, hun har skrevet sin anden rejseskildring.

-Jeg tror, naturen er det vigtigste for mig. Dernæst er det mødet med mennesker og de forskellige kulturer, fortæller Mikie Breum, inden hun for alvor dykker ned i fortællingen om passionen og baggrunden for hendes mange rejser.

Det begyndte med Costa Rica

-Mine forældre har opdraget mig frit. De drømte selv om at rejse jorden rundt. Jeg forestiller mig, at de fik plantet den lyst i mig, fortæller Mikie Breum, der første gang tog på eventyr til Costa Rica som udvekslingsstudent.

– Det var en god oplevelse, selvom det var i et strengt katolsk hjem. Det var en sød familie, men de var meget anderledes end det, jeg kom fra. Jeg måtte ikke have kæreste- eller venindebesøg. Jeg skulle gå lige hjem fra skole og med i kirke, når der var messe. Men jeg oplevede også rigtig gode værdier. Familiemedlemmerne skændtes aldrig, de gik meget op i deres familieliv, husker Mikie Breum, der fik blod på tanden og lyst til at opleve verden, mens hun var i Costa Rica.

Allerede fra gymnasietiden vidste Mikie Breum, at hun ville leve et anderledes liv.

-Livet kan let forsvinde, hvis man bare lader stå til og falder ind i et trummerum. Jeg vidste allerede den gang, at jeg ville foretage lange rejser, fastslår Mikie Breum, der efter gymnasiet læste den “Den lange forvaltningsuddannelse” på RUC og efterfølgende fik job i kommunen.

Ingen dippedutter og børn

Den gang troede hun, at hun skulle have børn, men da hun mødte sin kæreste, Søren, som hun havde mødt i “De Berejstes Klub”, blev de enige om- efter mange overvejelser, at vælge børn fra. Det var da svært, at tage den beslutning, men nu er jeg overbevist om, at det er det rigtige valg. Det er jo svært at få børn til at passe ind i den livsstil, vi har valgt.

Jeg sparer 70 procent af min løn op til rejser og fremtiden, og det samme gør min kæreste. Vi lever på budget, men jeg synes da, vi lever godt og spiser god mad. Vi tager også på weekendture – dog ikke på shopping til New York. Vi kan godt lide at tage på vandreture til Sverige, fortæller Mikie Breum, der ikke kan forstå, hvordan danskerne kan bruge en hel månedsløn.

-Vi er nok ikke så meget til dippedutter og al mulig teknik. Vi har en pc og en gammel telefon, og mere har vi ikke brug for, fastslår Mikie Breum og lukker døren op til kærestens skab,hvor der kun lige er det mest nødvendige.

Den beskedne livsstil tager de med sig på rejserne. Den seneste rejse tog 8 måneder og bragte Mikie Breum til Papua, hvor hun vandrede blandt tidligere kannibaler og farede vild i den store regnskov uden kort eller mulighed for kommunikation. Hun oplevede den personlige udvikling, der ligger i at se den tredje verden ved selvsyn i stedet for bare at se det i medierne ved en overfladisk formidling.

Det bedste og det dårligste

-Det mest fascinerende, er det spontane og det uforudsigelige- Det giver spænding. Det mest fascinerende land jeg har oplevet er Nepal. Nepaleserne er nogle helt særlige mennesker – varme og positive. Desuden har mødet med tibetanske munke og et ophold i Himalayabjergene rørt mig meget. Det overgår alt.

Også mødet med kannibalerne var et uudforsket område for Mikie Breum. Hun ved, at urfolket i dag ikke spiser menneskekød, men hun er sikker på, at de ældre mænd hun mødte, uden tvivl havde været kannibaler i deres unge år.

-Det var meget mildt naturfolk, og de var yderst hjælpsomme, fortæller Mikie Breum, der også har haft dårlige oplevelser på nogle af sine 11 lange rejser.

-Jeg var i et trafikuheld i Vestafrika. Chaufføren kørte 120 km gennem landsbyer på jordede veje og med geder og børn rendende rundt. Pludselig skulle han manøvrere bilen udenom og styrede lige mod et træ. I sidste øjeblik fik han undveget, men kørte i stedet ind i en restaurant. Det var et mirakel, at der ikke blev dræbt nogen, siger Mikie Breum og gyser ved tanken.

Hun blev også forsøgt voldtaget i Goa, men hendes veninde skreg så højt, at det blev afværget. De to unge kvinder fik at vide, at de ikke skulle melde det til politiet, for så kunne de i stedet risikere at blive voldtaget af betjentene.

Trods dårlige oplevelserne er det ikke det, som Mikie Breum dvæler ved. Hun har aldrig følt sig utryg, når hun har rejst alene.

-Jeg føler mig ikke bange, men jeg tænker mig altid om, og jeg undersøger altid, hvor sikkert det er at gå ud. Man skal være forberedt, siger Mikie Breum, der ikke regner med at foretage de store rejser de næste år.

Lige nu handler det om at arbejde, og så tager min kæreste og jeg nok på nogle vandreture til Sverige. Men vi sætter penge til side, for én dag skal vi afsted igen, forsikrer den berejste Mikie Breum.

“Lynkinesere og søde asier – en rejse tværs gennem Asien” er på 528 sider og er udgivet hos Mellemgaard.

mickie breum penis

De indfødte ældre mænd i regnskoven bar som den eneste beklædningsgenstand kun penisfutteral.Foto: Mikie Breum og fra bogen

mickie breum og gris

Der var en hale af mænd, der fulgte Mikie Breum rundt over alt. Foto: Mikie Breum og fra bogen.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter