Ny musikforening i Brønshøj
Krølle-Erik-01-27-14.jpg
Krølle Erik alias Erik Ove Andersen alias Den syngende Murer. Foto: Kaj Bonne
En ny musikforening har set dages lys her i Brønshøj. Den har fået navnet "GraaZonen" og initiativet til foreningen blev taget, da en flok musikere, kaffebarsgæster, restauratør og ansatte blev hjemløse, da Ipsens kaffebar lukkede døren, og drejede nøglen om for sidste gang ved årsskiftet.

En ny musikforening har set dages lys her i Brønshøj. Den har fået navnet “GraaZonen” og initiativet til foreningen blev taget, da en flok musikere, kaffebarsgæster, restauratør og ansatte blev hjemløse, da Ipsens kaffebar lukkede døren, og drejede nøglen om for sidste gang ved årsskiftet.

– Ipsens Kaffebar var ikke bare en almindelig kaffebar, da den foruden at være kaffebar, også dannede ramme om mange forskellige kulturbegivenheder, helt på græsrodsplan da alle arrangementerne delvis byggede på frivillig basis, fortæller musikeren Erik Ove Andersen, måske bedre kendt som Krølle Erik. – Et tilløbsstykke var de faste fredagsaftner med musik og dages ret. En flok lokale musikere gav den gas her hver fredag aften, og trak også andre musikere til fra nær og fjern, næsten som at genopleve de gode gamle dage i 70erne hvor alt kunne ske. Derfor den ny forening GraaZonen, der har til formål at viderefører, alle disse værdier, vi i fællesskab fik skabt, de ca. 3 år kaffebaren eksisterede, fortsætter han.

Samarbejde med Pilegården

GraaZonen indleder nu også et samarbejde med kulturhuset Pilegården og den lokale musikforening Music House, og de tre samarbejdspartnere arrangerer i fællesskab en sensommerfest 11., 12. og 13. september. Denne lille festival bliver afholdt på Pilegården, med et genhør med de Svenske spillemænd, som vi kender fra Dansk-Svensk Kulturfestival, der blev afholdt på Pilegården fra 1997 til 2012.
GraaZonen vil efter sommerferien afholde caféaftner på Pilegården en gang om måneden med blues, viser, jamsession og dagens ret, ført an af trubaduren Jens Rueskov og Krølle Erik. – Det bliver ren musikalsk hygge, hvor alt kan ske, og hvor alle er velkommen og der er fri entré, fortæller Krølle Erik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top