Stefan hænger stadig på i toppen
MG_9482.jpg
Jubel blandt Stefans spillere da Esben Thyge Olsen bragte Stefan på 1-0 Foto: Christian Ove Carlsson
Lørdag eftermiddag tog Stefan imod Sydhavnen på Rådvadsvej i et noget køligt og vådt vejr.

BK Stefan – FC Sydhavnen 3-0 (1-0)

25´ Esben Thyge Olsen

60´ Kim “Michi” Michelini

75´ René Sichel Pedersen

Lørdag eftermiddag tog Stefan imod Sydhavnen på Rådvadsvej i et noget køligt og vådt vejr.

Sydhavnen havde stort set ikke en chance i første halvleg, da hjemmeholdets Oliver Larsen og David Lyngh lukkede godt af nede i forsvaret. Sydhavnen spillede ellers friskt til, men Stefan havde kontrol over kampen uden at virke skræmmende.

25 minutter inde i halvlegen kom føringsmålet lidt ud af ingenting, da en hurtig kombination imellem Esben Thyge Olsen og Kim ‘Michi’ Michelini resulterede i at Esben fri inde i feltet kunne score til 1-0. Resten af halvlegen blev præget af en masse nærkampe og spil på midten af banen. Stefan kunne fortjent gå til pausen med en 1 måls føring.

Anden halvleg fortsatte i samme spor som første. Stefan var mere på bolden end Sydhavnen, men det var sparsomt med chancer. Omkring midt i halvlegen overtog Kim ‘Michi’ Michelini så showet. Først prikkede den rutinerede målræv selv bolden i mål forbi en sagesløs målmand, og et kvarter senere fandt han René Sichel Pedersen i feltet, der ligeledes fik prikket bolden forbi Sydhavnens målmand. Og så var kampen afgjort. Mod slutningen af opgøret fik Sydhavnen lidt løse chancer, men målmand Peter Timm holdt buret rent, og især i en situation diskede Peter Timm op med en klasseredning. Sydhavnens angriber var alene i feltet, men med en sand håndboldredning lykkedes det Peter Timm at redde forsøget.

Stefan hænger med sejren med i toppen og er 4 point efter Sunred Beach på anden pladsen, mens der er 5 point op til rækkens duks Fix. Der resterer 6 spillerunder.

Stefan spiller sin næste kamp ude imod Valby den 23. maj.

_MG_9500

Første halvlegs målscorer Esben Thyge Olsen. Foto: Christian Ove Carlsson

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top