Annonce
Stop grundskylden
Vi siger stop til grundskylden, der bare stiger og stiger

Vi siger stop til grundskylden, der bare stiger og stiger. Derfor har vi også foreslået, at man ikke tillader så meget som én krones stigning i grundskylden fremover. Med vores løsning betaler staten regningen, hvor det i dag er kommunerne, det går ud over, hvis de vil gøre noget ved den stigende grundskyld.

Vores forslag er enkelt, og det gælder uanset om man bor i Brønshøj eller Billund, Husum eller Hørsholm: grundskylden skal fastfryses. For alle danskere. I alle kommuner. Enkelt, logisk og ens for alle.

Vi har foreslået en løsning fra Christiansborg, fordi der er tale om en skat, man opkræver fra central hånd. Og ikke mindst fordi, at den automatiske stigning på grund af forhøjede ejendomsværdier skyldes lovgivning fra Folketinget; kommunerne er uden indflydelse på det. Ja, jeg synes ærligt talt, at det giver sig selv, at man så også tager ansvar fra Folketingets side. I dag går det jo ud over kommunernes budget, hvis de vil gøre noget ved grundskylden, og det er ikke rimeligt.

Hvis vi ikke fastfryser grundskylden fra Folketingets side, ender en del af regningen hos Københavns Kommune. Det er ikke acceptabelt – borgerne i Brønshøj og Husum betaler rigeligt i skat på deres bolig allerede.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top