Mandag 25. september 2017
Foto: Kaj Bonne
Supertræning på kun 20 minutter
Virksomheden Bodycare har udvidet med ny træningsform
Skrevet af Mette Bau - 4. maj 2015, 19:47:56

I mange år har parret Evy Gram og René Ackermann drevet virksomheden Bodycare, der tilbyder deres kunder Pilates, hypnose og massage. Og sidste sommer blev virksomheden udvidet til også at omfatte den effektive træningsform EMS (Elektronisk Muskel Stimulation).

-Det er optimal træning på kort tid og så endda med personlig træner, fortæller Evy og René, der remser alle fordelene ved EMS op; opstramning af kroppen, lavere fedtprocent, muskelstyrke, mindre cellulitis mm.

EMS foregår ved, at man ifører sig specielt træningstøj samt en vest med elektroder. Elektroderne bliver sat på de forskellige muskelgrupper og stimulerer musklerne. Det er personlig træning med en instruktør.

-EMS giver virkelig gode resultater. Der er lavet utallige videnskabelige undersøgelser, som alle viser de samme gode resultater, forklarer Evy.

 

Meget effektivt

Alle kan være med, og træningsformen bliver tilpasset til den enkeltes behov.

-Det er forskelligt, hvad folks målsætning er; skal de genoptræne specielle muskler? Skal de strammes op bestemte steder? Eller er det bare den ugentlige træning? Vi skræddersyer øvelserne, så de passer, forklarer Evy og hendes søn Mikkel supplerer:

-Man siger, at EMS træningen er så effektiv, at det svarer til 3 timers træning på kun 20 minutter. Elektroderne aktiverer en stor del af musklerne. Det er langt mere effektivt, end hvad man selv kan træne sig til.

EMS er også blevet populært blandt kunderne i virksomheden. Træningen virker, og folk ser resultater hurtigt. Øvelserne er lette, men effektive, og på grund af elektroderne kan man træne både mave og ryg uden at ligge på gulvet og lave de traditionelle øvelser.

-Det er der mange ældre mennesker, der er glade for, fortæller Evy.

Der er heller ingen undskyldning for ikke at prøve træningsmetoden af. Træningen kan ligge på alle tidspunkter.

-Nogle kommer forbi i frokostpausen og andre træner på vej efter børnene. Det tager så kort tid, at man kan passe det ind næsten alle steder, forklarer Evy, der fortæller at nogle træner først og snupper en omgang massage som belønning bagefter.

EMS Bodycare ligger på Ørevadsvej 6, 2400 NV. Book på telefon: 38601219/23457656. Se mere på www.emsbodycare.dk

Resultater med elektrisk muskelstimulation (EMS)

EMS er ifølge videnskabelige undersøgelser mange gange mere effektiv end konventionel fitnesstræning. Fordi du hver gang træner 90 % af kroppens muskler på én gang i stedet for hver muskel individuelt – Det er helkropstræning uanset hvilke svagheder du måtte have. Sammentrækningen af musklerne er længere og trænger dybere ind i muskelvævet.

Du får:

• Simpel effektiv træning

• Vægttab

• Lavere fedtprocent

• Styrker dine muskler

• Forbedrer din kondition

• Øger din udholdenhed

• Effektiv mod cellulitis

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter