Lørdag 21. oktober 2017
Gruppen af powertrænere møder op i al slags vejr, og det er en del af motivationen. Udendørs træning giver en helt speciel følelse, mener de Foto: Kaj Bonne
Udetræning i al slags vejr
På hjørnet af Rådvandsvej og Engsvinget står en stor gruppe mænd og kvinder klar i træningstøj i løbesko. De skal i gang med powertraining den næste time. Flokken er vokset det sidste år.
Skrevet af Mette Bau - 18. maj 2015, 19:24:26

På hjørnet af Rådvandsvej og Engsvinget står en stor gruppe mænd og kvinder klar i træningstøj i løbesko. De skal i gang med powertraining den næste time. Flokken er vokset det sidste år.

-Vi er omkring 35 mennesker nu, og jeg startede med at skrabe 15 sammen i juni sidste år, fortæller Katrine Lundtoft Bentsen, der sidste år var initiativtager til at få powertraining til lokalområdet. Der er kommet flere mænd og fællesskabet er styrket. Nogle gange er der en kop kaffe hos en af de deltagere, der bor tættest på træningsområdet.

-På en kold træningsdag er det perfekt med lidt varmt bagefter, og jeg tror også at fællesskabsfølelsen får folk til at møde op, fortæller Katrine Lundtoft Bentsen.

Powertraining er en træningsmetode, der forgår ude i al slags vejr. Det er personlig træning for en gruppe, og der er fokus på kondition, styrketræning og fællesskab. Alt sammen med udgangspunkt i lokalområdets omgivelser og muligheder. Træningen forgår flere gange om ugen – i al sags vejr, og det er en del af motivationen.

-Det er fantastisk at træne ude. Når man står en kold vinterdag og skal af sted i mærket, kan man godt tænke ’åh nej’ – men bagefter har man det bare så godt. Det er meget motiverende,” tilføjer Katrine Lundtoft Bentsen, der trænede med pandelampe på de mørke aftener i løbet af vinteren.

Powertraining bygger på et koncept om at træne i et givent lokalområde og bruge omgivelsernes muligheder. Træningen indeholder både opvarmning, styrke og løb, og henvender sig til alle niveauer. Der er nemlig en personlig træner, der hele tiden sikrer sig at alle er med og får de nødvendige udfordringer.

Nu er alle mødt op og træningen starter. Gruppen bevæger sig ind på græsarealet og starter med opvarmning i en rundkreds. Træneren nævner ord som interval og overraskelser der vil kunne mærkes i morgen. Gruppen griner, laver fejesving og småsnakker om dagligdagen siden sidst. De håber at endnu flere har lyst til at træne med.

Om Powertraining:

Filosofien bag PowerTraining er, at være flere om en personlig træner – til gavn for fællesskabet og pengepungen. Desuden foregår al PowerTraining udendørs – og med en tydelig holdånd. Al træning foregår udenfor, og det eneste, du behøver, er løbetøj og et par løbe sko. Alle niveauer er velkomne, så det er ligemeget, om du er helt nybegynder eller om du er i rigtig god form. Træneren sørger for, at du får de udfordringer, der passer til dit niveau.

For mere info se evt. www.powertraining.dk

Har du lyst til at prøve powertraining? Du kan få en gratis prøvetime. Gruppen træner alle torsdage klokken 19.00 og søndage klokken 9.00, og de mødes på hjørnet af Rådvadsvej og Engsvinget i Kbh NV.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter