2700Løbet på søndag
IMG_2928.jpg
Fra 2700Løbet sidste år. Foto: Husum for Alle
Bredt lokalt samarbejde bag løbet, der også tilbyder forhindringsbane, boder og musik.

Søndag den 7. juni afholdes årets 2700Løbet gennem Husum og Tingbjerg. Det er 3. år i træk, der sættes fokus på motion og velvære for hele familien. Løbet er gratis, og man tilmelder sig på dagen, hvor pladsen er åben fra kl.11, til kl.13.30. Der er mulighed for to distancer, 2,5 km og 5 km, som man både kan gå og løbe.
– Dette motionsløb er et løb for børnefamilier og beboere i alle aldre fra Brønshøj, Husum og Tingbjerg, som har lyst til at prøve at deltage i et motionsløb. Der er løbenumre, mulighed for tidstagning og medaljer til alle som er med, men det vigtigste er, at man kan deltage uanset, hvor god form man er i, og om man har prøvet at deltage i et motionsløb før, fortæller Lone Clausen, medarrangør, fra den boligsociale helhedsplan Husum for Alle.

Støtte fra Radiometer

Løbet starter og slutter ved Energicenter Voldparken og Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen åbner løbet kl. 11.45. Bagefter vil der være fælles opvarmning, så alle kan komme godt fra start kl.12.
– Vi har lavet en aftale med Experimentarium, der opstiller en forhindringsbane som man kan løbe igennem undervejs. I start- og målområdet kommer der sjove boder, og der vil være musik, så vi håber på en dag fyldt med godt humør, fortæller Lone Clausen.
2700Løbet er et resultat af et lokalt samarbejde mellem af Løbeforeningen Lær at løbe – Brønshøj, Den boligsociale helhedsplan Husum for Alle, Områdesekretariatet Tingbjerg, Sundheds og Omsorgsforvaltningen Forebyggelsescenter Vanløse-Brønshøj-Husum, Grøndal Sport- og Multicenter, Experimentarium og Frivilligcenter EnergiCenter Voldparken. Løbet er desuden støttet af Radiometer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top