Festival ramt af tyveri
Bellahøj-02-23-15.jpg
"Gæt en Lyd" Anna Spehlæg havde de små med fra start. Foto: Kaj Bonne
Men arrangøren af "En Sommerdag på Bellahøj", Jesper Ravn Nielsen, lader sig ikke slå ud.

“En Sommerdag på Bellahøj” blev ramt af dårlige vejrprofetier og kommunal amatørisme, hvor arrangøren Jesper Ravn Nielsen var udsat for, at strømmen ikke virkede og toiletterne ikke åbne. Desuden blev pengekassen stjålet af en gruppen unge mennesker i alderen fra 18-20 år, der formåede at aflede personalets opmærksomhed ved indgangen.

-Jeg har det dårligt overfor de, der er kommet og hjulpet til ganske frivilligt og at de skulle opleve at blive vi blev bestjålet. Heldigvis var det ikke hele kassebeholdningen, for vi havde næsten lige tømt den, fortæller Jesper Ravn Nielsen, der af politiet fik at vide, at gerningsmændene var en gruppe lokale unge.

Men selvom det startede dårligt for festivallen, som arrangøren Jesper Ravn Nielsen håber ad åre vil vokse sig stor og blive noget som folk forbinder med bydelen, så var de uheldige omstændigheder ikke nok til at ødelægge humøret.

Samtlige musikere efterlod deres talent på friluftsscenens græstrapper. Blandt andre var det Anna Spejlæg, der underholdt de mindste og Niels Skousen der med sin lyriske åre formåede at skabe ro og god stemning. I alt var der 14 forskellige bands – noget for enhver smag.

-Musikalsk var det en succes og den del af arrangementet gik rigtig godt. Der kom selvfølgelig ikke nok folk. Lørdagen var lidt bedre end fredagen. Der har været i omegnen af 150 børn og 400 voksne. Det er selvfølgelig ærgerligt at vejrudsigten lovede regnvejr, når vi faktisk havde solskin, fortæller en ukuelig Jesper Ravn Nielsen, der ikke lader sig slå ud af lidt modgang.

-Jeg har bestemt lyst til at lave “En Sommerdag på Bellahøj” igen til næste år, og jeg har fået rigtig mange skulderklap. Men det kommer til at kræve en større og bedre opbakning fra boligforeningerne og Kultur Nord – dem har jeg været ret skuffet over, fortæller en ærlig Jesper Ravn Nielsen.

Bellahøj 08 23-15

Niels Skousen var også med sidste år og kunne igen få publikummet med. Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top