Her er vi helt naturlige
nyt-billede-laserklinik.jpg
Den nyåbnede Københavns Laser Klinik på Frederikssundsvej 162 kan klare alt fra dårlige knæ til for mange kilo på sidebenene.

Casper, Susanne og Rikke kan ikke vente med at komme i gang med at hjælpe folk til et bedre liv. De er alle tre uddannet inden for sundhedssystemet, så de har styr på både fysiologi og anatomi. Det er også en forudsætning for at kunne give laserbehandlinger – især den medicinske, som kun Casper og Susanne giver.

-Det foregår helt uden bivirkninger og er afslappende. Man mærker en behagelig varme og der kommer energi og ilttilførsel til de områder i kroppen, hvor det gør ondt. Vi giver også opstrammende ansigtsløftninger med laser, fortæller Susanne, der gerne vil være med til at give et alternativ til botox.

-Vi gider ikke botox her. Det ødelægger fuldstændig mimikken. I stedet kan laserbehandling løfte ansigtet op. Der er ikke noget hokus pokus ved det, og det er helt naturligt, garanterer Susanne.

Casper er den mest erfarne og bruger en behandlingsteknik, der er kendt i hele verden. Han tager også på hjemmebesøg og giver laserbehandlinger til dem, der ikke er så mobile.

-Casper tager sågar ud på hospitaler, hvis der er patienter, der gerne vil have smertebehandlinger, fortæller Susanne, der mest bliver at finde i klinikken ved ferier, da hun også skal passe sin frisørsalon Easy Cut.

Inde i klinikkens andet lokale kan man få lipo laser behandlinger. Her er det mest Rikke, der kommer til at behandle de kunder, der gerne vil smide fedt de steder, hvor det er svært ved at komme af med det.

-Vi har selv prøvet den og synes, det er effektivt. Man taber sig mellem 1-8 centimeter, fortæller de to behandlere, der selv er ved at få figuren klar til bikinisæsonen.

På torsdag den 25. juni holder Københavns Laser Klinik reception, og så ruller sommertilbuddene.

10 gange lipo laser behandlinger koster kun 2500,- og så får man endda en cellulitisbehandling oveni. En behandling hos Casper koster i opstarten 350 kr,-.

 

1 kommentar om “Her er vi helt naturlige”

  1. Alev siger:

    Hej!
    Jeg har ledt forskellige steder på nettet, men formår ikke at finde et nr på denne klinik, jeg kørte hurtigt forbi deres butik forledes og så at det startede med 56.. Eller noget med 50. Kan i hjælpe mig med dette?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top