Lørdag 23. september 2017
Martin Dover har droppet sin eksamen, så han kan føre Yildiz Akdogans valgkampagne. Foto: Dorthe Brandborg
Manden bag Yildiz Akdogan
Martin Dover er noget af en ildsjæl og det er anden gang, han fører valgkampagne for den lokalt opstillede Yildiz Akdogan.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 15. juni 2015, 19:33:57

Han har pakket æbler og aftornet rose. Han bruger i øjeblikket al sin tid på at hjælpe socialdemokraten Yildiz Akdogan ind i Folketinget og driver hendes kampagne.

-Jeg har været medlem af i DSU i mange år. Og til sidste lokalvalget drev jeg også Yildiz´ kampagne.

Det er spændende at være med til at udvikle, være faglig, kæmpe for en sag og være med til at stå på mål for politiske holdninger. Jeg elsker at tale med mennesker og den energi, der ligger i at føre valgkamp, fortæller Martin Dover, der på det nærmeste får julelys i øjnene, når han taler om sit arbejde.

Den unge sociologi-studerende har arbejdet godt 60 timer om ugen op til valget, og han har fingeren på pulsen – også hvis det betyder, at han lige skal aflede Yildiz Akdogans datter Ayda Sofie, mens mor taler med en vælger.

-Der er også meget rugbrødsarbejde i at føre valgkamp. Der er mange pressemeddelelser, debatindlæg frivillige der skal ringes op, fortæller Martin Dover, der indrømmer, at han på grund af travlhed har måttet droppe at gå til eksamen før sommerferien.

-Jeg har blanket min eksamen. Jeg har simpelthen ikke haft tid og er dumpet med vilje. Det er der mange af studerende med studenterjob i folketinget, der har gjort, fortæller Martin Dover, der ikke er i tvivl om, at han gerne vil fortsætte det politiske arbejde.

– Jeg elsker den måde hvor jeg kan være “på”. Jeg skal ikke være politiker, men jeg vil gerne være med til at udvikle, være kreativ og kommunikerende. Det er den del af politik, der interesserer mig mest, fastslår den unge ildsjæl.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter