Morten Østergaard mødte unge iværksættere i Tingbjerg
Tingbjerg-1.jpg
Morten Østergaard på Ruten i Tingbjerg med de tre unge iværksættere. Foto: Claus Ascanius
Den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, besøgte i sidste uge projektet Mind Your Own Business i Tingbjerg. Mind Your Own Business er et iværksætter-projekt for unge minoritetsdrenge, og ved at skabe deres egen mikrovirksomhed tændes drengenes iværksætterlyst, og det er med til at styrke deres tilknytning til erhvervsliv, skole og samfund

Den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, besøgte i sidste uge projektet Mind Your Own Business i Tingbjerg. Mind Your Own Business er et iværksætter-projekt for unge minoritetsdrenge, og ved at skabe deres egen mikrovirksomhed tændes drengenes iværksætterlyst, og det er med til at styrke deres tilknytning til erhvervsliv, skole og samfund. Bag projektet står Trygfonden og Dansk Flygtningehjælp, samt flere mentor-virksomheder som blandt andet tæller Microsoft og Ramböll.

Morten Østergaard mødte blandt andet Sheraz Mudassar, Momin Waheed og Zakaria Belaihou som står bag tøjmærket “B-N1c3”, en mikrovirksomhed som laver t-shirts og caps med et budskab om at stoppe mobning. Efter en snak om iværksætteri blev der også tid til en rundvisning i Tingbjerg og en lille opsang til nogle af kollegerne i valgkampen: – De her drenge og alle som dem fortjener mere af deres politikere, end de får i dag. De har mere mandshjerte end dem, som bare sætter af på etniske danskere for at komme til magten, lød det efterfølgende fra Morten Østergaard.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top