Onsdag 28. juni 2017
Der er fem overbevisende Euro NCAP-stjerner til den nye Skoda Superb. Foto: Euro NCAP/ FDM
Sikkerheden er Superb i ny Skoda
Den nye Skoda Superb imponerer i ny Euro NCAP-test, hvor den store tjekke scorer topkarakter.
Skrevet af Erik Fisker - 29. juni 2015, 21:14:22

Der er både fem, fire og tre stjerner til bilerne i årets tredje Euro NCAP-test. Bedst blandt puljens tre biler klarer Skoda Superb sig. Den nye generation af den tjekkiske bil er ikke bare et udstyrsstykke, når det kommer til plads og komfort. Også sikkerheden er i top. Samlet bliver det til fem overbevisende stjerner i det fælleseuropæiske sikkerhedssamarbejde.
– Det er længe siden, at vittighederne om Skoda forstummede, og med den nye Superb løfter Skoda sig tilmed op i en helt anden klasse. Her er hverken sparet på pladsen eller komforten og heldigvis heller ikke på sikkerheden. Udover at den grundlæggende sikkerhed er høj i Skoda Superb, har den også flere af de nye sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse og fartbegrænser. Samlet udløser det fem overbevisende stjerner, siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.
Af de to øvrige biler må Fiat Panda Cross nøjes med tre stjerner, mens der er fire stjerner til den testede udgave af Hyundai i20. Visse udgaver vil i Danmark dog kun kunne opnå tre stjerner efter Euro NCAPs skrappere 2015-test.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter