Tirsdag 24. oktober 2017
Valget 2015: Flertal for rød blok i Brønshøj-Husum
Resultatet i Brønshøj-Husum af folketingsvalget den 18. juni fulgte generelt tendenserne fra landsresultatet, men havde det alene stået til bydelens vælgere havde Helle Thorning-Schmidt kunnet fortsætte som statsminister.
Skrevet af Erik Fisker - 22. juni 2015, 19:12:57

Mens det i skrivende stund er temmelig uklart, hvordan den nye regering vil se ud og hvilke partier, den vil bestå af, er det klart at der er et, omend beskedent, såkaldt borgerligt flertal. Dette gælder dog ikke i Brønshøj-Husum, hvor den p.t. fungerende statsminister havde opbakning fra 65,3 procent af vælgerne.

Af de valgte kandidater til Folketinget er to lokale borgere med bopæl i bydelen. Det er SF´s formand Pia Olsen Dyhr og den radikale p.t. fungerende udenrigsminister Martin Lidegaard, der under stor mediedækning afgav sin stemme på EnergiCenter Voldparken.
Af opstillede kandidater i Brønshøj-Kredsen opnåede følgende valg: Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti og Venstres Jan E. Jørgensen, der i praksis var de lokale venstrefolks kandidat.

Det lykkedes ikke den tidligere konservative leder, Lars Barfoed, at opnå valg. Andre kendte i Københavns Storkreds, der heller ikke opnåede valg er Manu Sareen fra Radikale Venstre og Özlem Sara Cekic fra SF.
Partiet Kristendemokraterne opnåede på ingen af valgstederne i Brønshøj-Husum over 0,6 procent.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter