8-årig var hurtig på cyklen
Flavia-kører-cykel.jpg
Flavia bliver instrueret i at køre på en løbssimulator – man sætter en iPad til at vise ruten på en TV-skærm, så det ser ud som om man kører en bjergetape. Foto: Privat.
Flavia imponerede ABC-folkene, der gjorde reklame for ungdomsløb

Cykleklubben ABC havde i torsdags en stand hos Føtex på Frederikssundsvej for at få endnu flere børn til at cykle i en cykelklub. Samtidig gjorde ABC reklame for klubbens medaljeløb for unge den 1. august på Dynamovej i Søborg.

Der kom mange børn og prøvede racercyklerne. Især var cykellederne imponerede af Flavia på 8 år, som rigtig godt kan lide at køre på cykel og som kørte stærkere end flere af de ældre piger og drenge. Flavia ville rigtig deltage i medaljeløbet, men hun skal desværre noget andet den dag, så ABCs træner Patrick Wonsyld sagde, at hun bare kan dukke op efter 1. august. Flavia blev glad for, at hun kan komme i en cykelklub og dyrke sporten.

Sådanne positive reaktioner er rigtig dejlige at få med, når man som frivillig leder laver den slags arrangementer. ABC håber, at den store interesse fra Føtex vil udmønte sig i en ekstra stor deltagelse i løbet den 1. august.

Børn, der er interesserede i at køre i en cykelklub, er velkomne til at prøve træningen, der starter op igen den 4. august kl. 17 hos ABC i lokalerne Voldparken 8. Endvidere er det stadig muligt at hente en folder om løbet på pakkebordet hos Føtex.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top