Fredag 22. september 2017
Foto: Presse.
Kunstgræsbane med respekt for naturen
Skrevet af Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester - 7. juli 2015, 12:19:22

En lang række borgere omkring Utterslev Mose er bekymrede for planerne om at opføre en kunstgræsbane ved Kirkemosen. Den bekymring deler jeg, og derfor skal vi kende de fulde konsekvenser for miljø og natur, inden der bliver truffet endelig beslutning i denne sag.
Min forvaltning forbereder netop nu en såkaldt VVM-screening af området, hvor bl.a. fredningsbestemmelserne og dyre- og plantelivet skal undersøges nærmere. Screeningen skal afgøre, om vi skal i gang med en mere omfattende VVM-redegørelse, hvor alle potentielle miljømæssige effekter af kunstgræsbanen undersøges til bunds. Selvom projektet er kommunalt forankret, skal fodboldbanen leve op til de samme hårde miljøkrav, som min forvaltning stiller til lignende projekter.
De lokale bekymringer bliver altså undersøgt til bunds. Skulle de miljømæssige effekter vise sig at være begrænsede, så vil også fredningsmyndigheder skulle høres. Der er altså ikke på nogen måde sat punktum i sagen. Og jeg deler det lokale ønske om, at de miljømæssige aspekter bliver afdækket, inden der skal træffes endelig politisk beslutning i sagen.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter