Sidste chance for at få bilen på værksted før ferien
sidste-chance-for-at-få-bilen.jpg
Foto: Presse.
Hvis du planlægger et værkstedsbesøg før sommerferien, så er det sidste chance for at få en tid hos mekanikeren. Over hele landet har bilværkstederne travlt med at klargøre biler til sommerferien, og det betyder desværre ventetid for uheldige danskere

Der er tryk på hos landets mekanikere i disse uger. Faktisk har de så travlt, at man hos værkstedsportalen autobutler.dk oplever at adskillige værksteder ikke har tid til at tage imod nye kunder.
-Vi er blevet bestormet af desperate bilejere, der skal have pakket bilen med børn og baggage og pludselig opdager, at bremserne hviner, eller en lampe i instrumentpanelet melder om fejl. Det er typisk småting, men alligevel kan det være svært at finde en mekaniker, der har tid til fikse bilen, siger Peter Zigler, partner hos autobutler.dk.
Autobutler.dk har undersøgt ventetiden hos de tilknyttede 750 værksteder, og her er tilbagemeldingen fra værkstederne at man skal være ualmindelig heldig, hvis bilen skal laves i juli og august. 2 ud af 3 bilværksteder har enten sommerlukket eller er fuldt booket i juli og august.

Sådan finder du et værksted
Ifølge værkstedsportalen et det stadig muligt at finde bilværksteder med ledig kapacitet, man skal forvente at køre lidt længere.
-Vi har lige haft en bilejer som måtte acceptere at køre over 30 km. for at få bilen på værksted.
Det behøver dog ikke at være noget problem, fordi de fleste af vores tilknyttede værksteder tilbyder en lånebil”, forklarer Zigler som advarer mod at man kører ned til sit lokale værksted i sidste øjeblik før ferien.
-Man skal skynde sig nu. Vi har færre og færre værksteder, som byder på opgaverne her i sommerperioden – så jo før du bestiller, desto større sandsynlighed for at du kan finde et godt værksted i nærheden
Peter Zigler anbefaler at man accepterer at køre lidt længere, og bruger en værkstedsportal på nettet, fordi man her automatisk finder de værksteder, der stadig har ledig kapacitet.

Typiske fejl som du selv kan undersøge på din bil før ferieturen sydpå.

Lys/lygter: Gå rundt om bilen. Virker alle lygter som de skal. Det er især bremselygterne, som går i stykker uden man opdager det. Stoplyset kan du se, ved at holde tæt på en mur, medens du bremser (skal lyse kraftigt i begge sider) – det bedste er dog at være to om at tjekke bremselyset.

Dæk: Der skal være et dækmønster på mindst 1,6 mm. Og sørg for at have det rigtige lufttryk i dækkene.

Bremser: Hyler dine bremser eller bremser bilen mærkeligt? Kig på skivebremsen bag dine fælge, ser den slidt ud? Du får især brug for gode bremser hvis du skal køre i bjerge.

Batteri: Tjek at bilens batteri virker. Hvis bilens strømmåler ikke viser at bilen er fuldt ladet op, kan det skyldes en defekt generator eller et gammelt batteri.

Olie: Er der for lidt olie kan motoren i værste fald brænde sammen.

Kølervæske: En sommervarm køretur på motorvejen kræver væske – også på bilen.

Støddæmpere: Bilen har støddæmpere ved hvert hjul. Bliver en støddæmper slidt vil hjulet vil hoppe og miste vejkontakten.

Vinduesviskere: Der kan være kraftige regnskyl om sommeren. Hvis dine vinduesviskere er lidt slidte, risikerer du at du ikke kan se vejbanen i kraftig regn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top