Vi tør og vi kan
bydelsmødre1.jpg
Sirwa Zangana og Mariam el Jawad glæder sig til at kunne give deres viden videre til andre kvinder. Foto: DB
Sirwa Zangana og Mariam el Jawad kan næsten ikke skjule deres stolthed. De er netop blevet uddannet som bydelsmødre og fik for nylig overrakt diplom og blomster. Nu kan de tage ud og hjælpe andre kvinder med alt fra henvendelser fra kommunen eller almindelig vejledning

Bydelsmødrene kan noget helt unikt. De kan skabe kontakt til, og hjælpe sårbare kvinder, som lever isoleret, som ikke ved meget om det samfund, de lever i. Mange kvinder, der kommer til Danmark kan have udfordringer med det danske sprog, og mange har måske mistillid til det kommunale system – eller har blot svært ved at forstå systemet.

Sirwa er kurder. Hun flyttede for to år siden til Brønshøj fra Vejle, hvor hun før havde arbejdet frivilligt i sin boligforening– både som tolk og med at arrangere motion for nybagte mødre og Eidfester.

-Da jeg kom til Brønshøj, følte jeg mig meget ensom. Det var svært for mig, da jeg ellers er meget aktiv og udadvendt. En dag læste jeg om bydelsmødre i Brønshøj-Husum Avis og tænkte, at det var lige noget for mig, fortæller 31-årige Sirwa, der sammen med Mariam nu kan hjælpe andre, der har brug for den hjælp de selv drømte om at have fået, da de kom til Danmark.

36-årige Mariam er fra Libanon og er mor til fem og alene. Det har været svært for hende at få passet uddannelsen ind, og har ind i mellem måtte tage sine børn med til undervisningen.

-Det har betydet en masse personligt for mig. Jeg har fået større viden om det danske samfund og et større netværk. Det har givet mig meget mere selvtillid, fortæller Mariam, der nu venter på, at hun bliver ringet op for at komme ud og hjælpe andre kvinder.

-Det er rart, at man som frivillig kan tage ud og sige, at regler er ens for alle. Mange gange forstår kvinderne ikke systemet og tror, at tingene er besværlige, bare fordi de er indvandrere, tilføjer Sirwa, der allerede har været ude på sit første besøg.

-Vi har ikke noget kontor, så vi bliver ringet op af “Husum For Alle”, hvis de har mistanke om, at der er familier, der har problemer. De kan også selv henvende sig, hvis de har brug for hjælp, fortæller Sirwa, der også har uddannet sig som mentor.

Begge kvinder er enige om at det har givet dem en utrolig styrke at vide noget om det danske samfund. De har under deres uddannelse både mødt politiet, folk fra sundhedsvæsenet, talt seksualitet, parforhold og børneopdragelse. De glæder sig til at kunne være med til at formidle deres nye viden til andre kvinder, og ikke mindst være med til at styrke dem.

Bydelsmødre-konceptet har sit forbillede i projekt Stadtteilmütter, som tilbage i 2004 blev etableret i berlinerbydelen Neukölln, hvor omkring halvdelen af befolkningen har etnisk minoritetsbaggrund. I lyset af succesen i Berlin tog daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj i 2007 initiativ til at overføre konceptet til den danske integrationsindsats.

Fakta:

Bydelsmødrene bruger tre metoder til at støtte kvinderne:

Samtale:

Bydelsmødrene besøger og taler med kvinder om emner, der er relevante for den kvinde, de besøger.

Brobygning:

Bydelsmødrene bygger bro mellem kvinderne og lokalsamfundet, fx informerer Bydelsmødrene om kommunens tilbud og foreningslivet.

Netværk:

Bydelsmødrene støtter fx kvinderne i at deltage i forskellige arrangementer, så kvinderne har mulighed for at møde andre og udveksle erfaringer og viden.

Der findes endnu ikke en bydelsfædre gruppe, men man er i gang med et såkaldt “babaprojekt”, som skal være en pendant til bydelsmødre.

Der findes 40 grupper i hele landet. Der er 500 bydelsmødre og der tales 54 forskellige sprog.

Bydelsmødrene mødes i deres afdelinger én gang om måneden, hvor de laver supervision

sirwa

Sirwa fik sit diplom i juni og det har taget hende ca 6. måneder at uddanne sig til bydelsmor. Foto: Husum For Alle.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top