Tirsdag 24. oktober 2017
Deltagerne i U11 er klar til medaljeløbet. Foto: Privat.
Børn med mod på cykling
23 stillede op i ABCs medaljeløb
Skrevet af Jan Løfberg - 10. august 2015, 13:37:57

23 børn stillede til start i cykleklubben ABCs medaljeløb i forrige uge. Klubben havde sørget for, at det blev et rigtigt cykelløb med førervogn, kontroller og trafikofficials til at dirigere trafikken, så alle ryttere kunne køre sikkert rundt på ruten – Dynamovej, Transformervej og Generatorvej.

Ud for Mercedes på Dynamovej var der mål, og som det hører sig til, var der medaljer og pokaler til de deltagende samt blomster til vinderen i hver klasse. Der var mange heppende familiemedlemmer og venner ude på ruten, og tilskuerne fik nogle gode løb at se.

I U11-klassen deltog otte ryttere, 11 mødte frem i U13 og fire i U15. – Et fint fremmøde. Alt i alt forløb denne lørdag formiddag rigtig godt, og det bedste var, at alle de deltagende børn virkede rigtig glade for både at have taget udfordringen op, men også for, at der var en pokal som præmie, da det betyder noget at man får et synligt bevis på en god præstation. Det var en fin dag, og nu håber vi i ABC, at der vil være nogle, der får lyst til at køre cykelløb, efter at de har prøvet kræfter med sporten, siger Joan Wonsyld fra cykleklubben.

Resultaterne:

U11 (7,5 kilometer):

U11 piger: 1) Mille Bidstrup. 2) Vigga Wonsyld. 3) Sophia Birkholm.

U11 drenge: 1) Kasper Christiansen. 2) Nicholas Birkholm. 3) Benjamin Christensen

U13 (12 kilometer):

U13 drenge: 1) Mathias Andresen. 2) Mads Gerding. 3) Oskar Jensen.

U15 (18 kilometer):

U15 drenge: 1) Magnus Kisum. 2) Mathias Hansen. 3) Kasper Gylling. 4) Christian Rasmussen som også blev feltets fighter.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter