Mandag 23. oktober 2017
Andreas Granskov med en stor chance, der desværre røg i sidenettet. Foto: Christian Ove Carlsson
Brønshøj kom skidt fra start
Høj sol, 23 grader, samt mange Brønshøj-fans var hvad der var mødt op på SuRi Park i Holbæk for at hjælpe Hvepsene godt i gang med tilværelsen i 2. division
Skrevet af Christian Ove Carlsson - 10. august 2015, 13:32:17

Holbæk – Brønshøj 2-1 (0-0)

52″ 1-0 Christian Lundsteen

72″ 2-0 Thomas Jensen

90″ 2-1 Jamil Fearrington

Høj sol, 23 grader, samt mange Brønshøj-fans var hvad der var mødt op på SuRi Park i Holbæk for at hjælpe Hvepsene godt i gang med tilværelsen i 2. division. Rækken som nu hedder KanalSport Divisionen. De første 20. minutter af kampen var en til tider rodet affære, hvor begge hold så hinanden an, men herefter fik hvepsene bedre fat.

Brønshøj havde 2 store chancer i halvlegen og kunne fortjent have bragt sig foran, først ved Granskov efter 22 minutter som headede på mål efter indlæg fra Henningsen i venstre side, og senere i overtiden var det Jamil Fearrington der fra kort afstand sendte bolden i sidenettet. Holbæks største chance var da Kasper Vilfort i Brønshøj-målet blev tacklet, da han skulle cleare bolden, men bolden røg forbi mål.

I anden halvleg fortsatte Brønshøj med at dominere, og det var derfor utrolig bittert at værterne fra Holbæk scorede til 1-0 efter opspil i venstre side og et fladt indlæg i feltet blev omsat til føring af Christian Lundsteen. Brønshøj fortsatte med at presse på og Både Granskov og Fredsted havde begge chancer som med lidt held havde givet mål. I stedet for at udligne slog Holbæk til efter 73 minutter, hvor Thomas Jensen efter en for kort tilbagelægning kunne bringe værterne foran med 2-0, stik imod spil og chancer. I dommerens overtid fik Jamil Fearrington dog endelig bold i mål efter indlæg fra Granskov, men kampen slutter 2-1 til Holbæk. Efter kampen var det en kortfattet Brønshøj træner der sagde at “man skal kende sin besøgelsestid, det gjorde vi ikke i dag.”

Allerede tirsdag ruller bolden igen, da den står på pokalfodbold. Brønshøj skal en tur til Gentofte Stadion hvor HIK venter. HIK kom godt fra start da de ude vandt 0-2 over AB Tårnby, ligeledes i KanalSport divisionen.

4Y9A4586

Fantastisk opbakning af de mange tilrejsende Hvepse fans. Foto: Christian Ove Carlsson

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter