Torsdag 19. oktober 2017
Daglig leder af BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet Charlotte Blix modtager de mange penge fra ambassadør for BørneUngeProgrammet Bubber, ambassadør for Race for Riget Jan Magnussen og afvikler Henrik Johannesen.  Foto: Bjarne Bredal
Copenhagen Historic Grand Prix 2015 slog alle rekorder
Bellahøj Park fik besøg af flere racerbiler, flere deltagere og flere tilskuere end nogensinde før. Også velgørenhedseventet Race for Riget satte ny indsamlingsrekord
Skrevet af Erik Fisker - 10. august 2015, 22:38:06

I forrige weekend besøgte 33.500 tilskuere Bellahøj Park, og forvandlede Copenhagen Historic Grand Prix 2015 til en flot historisk motorsportsweekend. Det var femtende gang Copenhagen Historic Grand Prix blev afholdt i København, og tredje år hvor Bellahøj lagde gader og grønne områder til arrangementet.

– Det er et stort ønske fra CHGP-organisationen at overbringe en stor tak til den positive opbakning fra lokalmiljøet, samt Københavns Kommunes imødekommenhed og generøsitet. At omdanne trafikale knudepunkter til en moderne racerbane med tilhørende udstillingsområder, familieaktiviteter og andre attraktioner, kan kun virkeliggøres med støtte og forståelse fra lokale myndigheder, instanser og beboere, lyder det fra arrangørerne.

599.000 kr. til syge børn og unge

I velgørenhedsarrangementet Race for Riget, hvor publikum i én time lørdag og søndag, havde mulighed for at købe sig til en køretur i et stort felt af kraftfulde sportsvogne og racerbiler med kendte profiler bag rattet, blev forrige års indsamlingsrekord overgået til glæde for BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.

Der blev i alt kørt 599.000 kr. ind til det godtgørende formål, hvilket overgår sidste års rekordbeløb med mere end 150.000 kroner.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter