Gratis musikundervisning
Børn-og-instrumenter-09-35-14.jpg
Som husorkester vil Euphrosyne hvert år lave en koncert sammen med børnene. Foto: Kaj Bonne
Fra september skal der truttes og files på flotte og fantastiske instrumenter rundt om i bydelen.

Initiativet er taget af bydelens amatørorkester Euphrosyne og Korsager Skole. De vil i fællesskab finde veje til at give børn flere musiktilbud. Seks ugers gratis musikundervisning bliver det til og det er først til mølle princip så tilmeldingen skal ske på Korsagers Skole hurtigst muligt.

-Vi vil som et orkester gerne være et aktiv i lokalområdet, og da musikundervisningen i folkeskolen er håbløs og behovet stort, så synes vi, at vi kunne bidrage. I en tid, hvor børnene bliver taget ud af SFO og fritidsklubber, fordi det er for dyrt for forældrene, kommer musiktilbuddet som sendt fra himmelen, tilføjer Ninna Urhammer, der selv har været lærer og er fast cellist i orkestret.

-Euphrosyne øver på skolen, så nu skal børnene også til at lære os at kende. Vi bliver hussymfoniorkester – og det er nok den første skole, som har sådan et, fortæller Ninna Urhammer, og tilføjer, at der også bliver et hold på Tingbjerg Heldagsskoles fritidsdel.

Det er Octicon og Københavns Kommunes Kultur og Fritidsudvalg, der har skabt de økonomisk muligheder under mottoet “Mere musik til byens børn”.

-Vi har engageret os med professionelle musikere fra Euphrosyne og det er dem, der skal undervise. De skal introducere og lære børnene rytme. Musikaktivitet styrker læringen og finmotorik og evnen til samarbejde – man skal nemlig være fokuseret, når man spiller, fortæller Ninna Urhammer med et stort smil.

Ninna Urhammer er så glad og forventningsfuld. Hun kan slet ikke vente med at se hvordan børnene udvikler sig glæder sig til at opleve deres spilleglæde.

Men lige nu skal hun i gang med at lede efter brugte instrumenter.

-Vi vil gerne lave en instrumentbank, hvor børn kan få lov til at låne instrumenter med hjem i stedet for at leje. Så hvis man har en violin eller en trompet som bare ligger på loftet og som du ikke ved, hvad man skal stille op med, så vil vi være meget taknemlige modtagere, forsikrer Ninna Urhammer.

Fakta:

Euphrosyne er et amatørorkester på ca. 40 erfarne musikere. Hver onsdag øver de på Korsager Skole, hvor de arbejder med deres portugisiske superdirigent Filipe Carvalheiro. Orkestret spiller hvert år flere koncerter i København og har spændende børn-og-musik-udviklingsprojekter i gang. Projekter som nok skal blive en fornøjelse for bydelens børn og få spilleglæden til at blomstre.

Gratis musikundervisning.

3. til 4. Klasse eleverne deltage i Musikklubben hos Tyge og Christian. Her spilles der på gyldne trompeter og fantastiske trækbasuner af blank messing. Der er instrumenter til alle på holdet. Undervisning på Korsager Skole.

Tilmelding fra mandag d. 24. August. 1 gang mandag d. 31. August sidste gang mandag d. 28. september. Start kl. 15.30 til 17.00.

For børn fra 2. og 3. klasse er det Kristine og Sofia som underviser i violin, bratsch og kontrabas. Tilmelding mandag d. 24. august. Undervisning på Korsager Skole hver onsdag. 1. Gang 2. september sidste gang 7. oktober. Start 14.00 til 15.30

Alle 4 musikere er konservatorieuddannede.

Trompet og trækbasun: Her underviser Tyge Jessen (trompet) og Christian Tscherning (trækbasun)

Kontrabas, violin og bratsch: Her underviser Kristine Hanskov (kontrabas og violin) Sofia Lang (bratsch og violin)

Du kan følge Euphrosyne på www.euphrosyne.dk eller orkestrets facebook.

Børn og instrumenter 10 35-14

Børnene var helt vilde med at få lov til at spille. Foto: Kaj Bonne

Børn og instrumenter 11 35-14

Euphrosynes orkestermedlemmer har været ude at introducere børnene til instrumenter, her er det Ninna Urhammer der viser en trompet frem. Foto: Kaj Bonne

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top