Lørdag 21. oktober 2017
Der var masser af interessante boder, hvor man kunne købe både mundgodt, tøj og købe aflagte møbler. Foto: Kaj Bonne
Rock i teltet i Bystævneparken
Der var gang i boderne med blomster, loppemarked, pandekager, neglepleje, Hansens isbil og ikke mindst i det store cirkustelt med levende musik.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 24. august 2015, 23:32:19

Der var gang i boderne med blomster, loppemarked, pandekager, neglepleje, Hansens isbil og ikke mindst i det store cirkustelt med levende musik. Bystævneparkens stod i sidste uge på den anden ende for at fejre deres årlige sommerfest for plejehjemmene Lærkebo, Poppelbo og Egebo. Det er hvert år et tilløbsstykke for beboere og deres pårørende. Som noget helt nyt havde Bystævneparken i år også inviteret de fem omkringliggende plejehjem til at komme og hygge sig med levende musik og god mad – noget som blev taget imod med kyshånd. Omkring 40 borgere fra de andre plejehjem havde sagt ja tak, så der var fyldt godt op i teltet.

-Vi har efterhånden lavet dette arrangement nogle gange, så i år synes vi godt, at vi kunne overskue at invitere de andre plejehjem med, fortalte centerlederen Susanne Christensen og tilføjede at de tre dage, som arrangementet varer, virkelig er noget der ryster folk sammen og skaber glæder – noget man kan mærke i lang tid efter.

Traditionen tro var både Keld og Hilda og bysbarnet Anne Herdorf på scenen for at spille deres kendte schlagere. I år var der også besøg af sanger og skuespiller Kurt Ravn, der sang numre, som der kunne synges med på. Der blev også flere gange spillet temaet fra Matador, så de ældre lige blev mindet om Kurt Ravns rolle i serien som jernbanearbejderen Laurits Jensen. Også 50ér bandet “The Alligators” fik de ældre og personalet ud på dansegulvet til deres velkendte rocknumre.

Bystævneparken 07 35-15

Beboerne havde mulighed for at få nogle dejlige dage med deres pårørende. Foto: Kaj Bonne

Bystævneparken 06 35-15

Der var masser af beboere på dansegulvet sammen med personalet. Foto: Kaj Bonne

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter