Fredag 22. september 2017
Speakers Corner – ordet er dit
Nyt tiltag på Brønshøj Bibliotek – og dit bidrag er nødvendigt og velkomment!
Skrevet af Dorthe Brandborg - 24. august 2015, 22:29:53

Fortæl om din passion, det der ligger dig på sinde eller inviter til debat.

Første tirsdag i hver måned kl. 18 er der Speakers corner – ordet er dit på Brønshøj Bibliotek.

Ideen er, at man får mulighed for at fortælle om sin hobby, er man den glade biavler, den store lokale historiker, blomstersamler, ildsjælen, der trænger til en rask debat – eller?

Vi annoncerer, laver flyers og hjælper på vej, men meningen er, at det er frivillige, der har lyst til at indtage biblioteksrummet i den selvbetjente åbningstid.

Brugere af biblioteket kan således blive overrasket og beriget af oplæg om stort og småt.

Meld dig til bibliotekar Astrid Dalsgaard Pedersen eller send en mail asdals@kff.kk.dk

Et andet frivilligt projekt TalTil er et tilbud om at samtale og blive bedre på et andet sprog. Hver lørdag formiddag kl. 10.00 – 11.30 mødes man under uformelle former på Brønshøj Bibliotek.

Start lørdag d. 12. september. Henvendelse til Elisabetta Cerigioni ela_cerigioni@yahoo.it og fortæl hvilket sprog du ønsker at lære/forbedre og hvilket sprog du evt. selv kan bidrage med.

Vi skyder Speakers Corner – ordet er dit festligt i gang

Tirsdag d. 7. september kl. 18 – 19

Leder af Husum og Brønshøj Bibliotek Rasmus Elleby Engell-Kofoed byder velkommen og fortæller kort om ideen om at borgerne er velkomne til at indtage biblioteket i den selvbetjente åbningstid.

Øl – entusiast Carsten Berthelsen fortæller om sin passion for øl, og der vil tilmed være gratis smagsprøver på forskellige slags øl.

Vi vil få facts, anekdoter og europæisk kulturhistorie med billedillustrationer, alt sammen med øl som omdrejningspunktet.

Carsten Bertelsen er kendt for at holde meget veloplagte og humoristiske foredrag.

Han er måske Danmarks største ølkender, tilmed øldommer i Belgien, og har skrevet flere bøger om Øl.

Ingen tilmelding kom bare, vi regner med at der er smagsprøver og plads til alle

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter