Børnehave samlede ind til Syriens børn
støt-syrien.jpg
Arrangementet i Børnehaven Voldparken blev godt besøgt i sidste uge. Foto: Privat
Som de to landsdækkende tv-stationer DR og TV2 lavede Børnehaven Voldparken også deres egen indsamling til flygtningene i Syrien i sidste uge. Det var et marked med opstillede boder med masser af aktiviteter for børn og voksne

Som de to landsdækkende tv-stationer DR og TV2 lavede Børnehaven Voldparken også deres egen indsamling til flygtningene i Syrien i sidste uge. Det var et marked med opstillede boder med masser af aktiviteter for børn og voksen

-Under vores arrangement kom en forælder og hængte billeder op af den lille dreng, der druknede under flugten til Europa og blev fundet på stranden i Bodrum, Tyrkiet. Da jeg spurgte ind til, hvorfor han hængte disse op, fortalte han historien om, hvordan han selv som 16 årig havde siddet i en gummibåd midt om natten. Han kunne ikke svømme og havde ikke redningsvest, men måtte flygte ud i natten til Grækenland. Han har boet i Danmark nu i mange år og kan sove trygt i sin seng hver nat, fortæller pædagog Laura Sørensen, der sammen med Ipek Belen, der er mor til børn i børnehaven, arrangerede indsamlingen.

-Det blev et meget vellykket arrangement og der blev indsamlet 6549 på få timer, og pengene er nu overført til Røde Kors og “Støt Syrien”, fortæller Laura Sørensen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top