Onsdag 23. august 2017
-Jeg har kæmpet meget for at Baronesse Elsa Schreader skulle være blond. Der er lidt klasse over den blonde paryk, fastslår Anne Suppli. Foto: Kaj Bonne
Fra Anne til Elsa
Brønshøj-Husum Avis fulgte sanger og skuespiller Anne Supplis forvandling til sin rolle i "The Sound of Music" en uge, hvor skræddersalen havde gang i nål og tråd for at få kostumerne færdige, og hvor de medvirkende skuespillere havde travlt med at indøve replikker og sange, så de sidder i skabet til premieren den 17. september på Det Ny Teater.
Skrevet af Dorthe Brandborg - 14. september 2015, 22:55:15

Anne Suppli er Brønshøjs musicalstjerne. Hun har været med i mange af de store musicalopsætninger på Det Ny Teater, og de sidste 6 sæsoner har hun været fast inventar på det Københavnske teater. Sidste sæson spillede hun med i “Skønheden og Udyret” som den søde Mrs. Potts, og nu kan hun opleves i én af de mest populære af slagsen – ” The Sound of Music” som den sofistikerede Baronesse Elsa Schreader, der er forelsket i Kaptajn Georg von Trapp men bliver droppet til fordel for nonnen, Maria.

-Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg ikke rigtig noget forhold til “The Sound of Music”, men det håber jeg da helt sikkert, at jeg får nu. Jeg kender jo alle de fantastiske sange, fortæller Anne Suppli, der allerede har forelsket sig i sin rolle, som Baronesse Elsa Schreader.

– Jeg synes hun er fantasisk. Hun er sjov og ikke kedelig. Hun er en levedame, som også ved, når hun skal trække sig. Min udfordring bliver klart den hårfine balance, som går ud på, at jeg ikke skal være en blond upper class frue, der er irriterende og ond. Jeg skal gøre hende menneskelig. Hun er sød mod von Trapp børnene, men hun har ikke børnetjekke. Det bliver svært for mig, for jeg er glad for børn og jeg kender jo mange af de børn, der spiller med fra andre forestillinger. Nu skal jeg ikke være helt så vild med dem, fortæller Anne Suppli med et smil.

Sound of Music 18 37-15

-Det er fedt at få en kjole på, som sidder som den skal, fastslår Anne Suppli, der bliver hjulpet i sit fineste kostume af Skræddersalslederen Ingrid Koefoed og skrædder Ane Aaberg.Foto: Kaj Bonne

Sound of Music 12 37-15

-Jeg skal klæde om tre gange – det vil sige, at jeg faktisk skal klæde om fire gange, for på et tidspunkt indgår jeg også som nonne i ensemblet, fortæller Anne Suppli, der ikke kan stå for den fine lyngfarvede kjole med bolero og hat. Foto: Kaj Bonne

 Sound of Music 04 37-15

Anne Suppli er ferm til selv at lægge make-up og snegle håret, som man skal gøre inden, frisøren sætter parykken på. Foto. Kaj Bonne

Sound of Music 01 37-15

Anne Suppli glæder sig til at spille med i “The Sound of Music”. Det er første gang hun spiller med i den store musicalsucces fra 1959. Sidst “Sound of Music blev sat op på Det Ny Teater var i 2004. Foto: Kaj Bonne

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter