Hvepsene tabte i (regn)slaget om Mosen
4Y9A6834.jpg
Spillerne havde svære forhold i Mosederbyet. Foto: Christian Ove Carlsson
AB gæstede lørdag Tingbjerg Ground, og uden at imponere formåede gæsterne at hive en 1-2 sejr hjem.712 tilskuere

Brønshøj var i gavehumør fra kampens start, da 19-årige Malte Kiilerich Hansen urutineret holdt ABs Nichlas Rohde tilbage i feltet og han fik korrekt rødt kort og straffe til AB. Tobias Thomsen scorede uden chance for Vilfort i Brønshøjmålet.

Udvisningen tvang Brønshøj til at overlade initiativet til AB og så håbe på at enten en omstilling eller dødbold kunne bringe balance i regnskabet. Chancer var der ikke mange af, og de få der var, tilfaldt gæsterne. Begge hold virkede tilfredse da dommer Victor Skytte fløjtede til pause.

I anden halvleg væltede regnen fortsat ned og nærkampene blev en anelse sjovere at se på. AB var igen spildominerende, men virkede tilfreds med 0-1 føringen og Brønshøj virkede tilfredse med kun at være bagud med et enkelt mål. 20 minutter før tid opstod så chancen som Brønshøj havde ventet på, da Sebastian Lassen skød på mål og i det våde vejr kunne Mark Jensen i AB målet ikke holde bolden. Jabar Sharza var hurtigt over riposten og sendte bolden mod det tomme mål. Bolden var dog lige ved at blive hængende i den våde bane, men sneg sig lige ind over stregen inden AB spillerne kunne nå at sparke bolden væk. Glæden varede desværre kun i 5 minutter, da Tobias Thomsen fordoblede sin målscore og bragte AB på 1-2. Det resultat holdt kampen ud og efter 97 minutter kunne spillerne gå i omklædningsrummene og få tørt tøj på. Resultatet bringer AB på andenpladsen og Brønshøj indtager nu 5. pladsen, 3 point efter rækkens duks Hvidovre, som bliver Brønshøj næste modstander i fredagskampen i Hvidovre.

4Y9A6785

Med sit 3. mål i ligaen bragte Jabar Sharza Brønshøj på 1-1. Foto: Christian Ove Carlsson

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top