Tilbage til en klassiker: Renovering af Bellahøjhusene
IMG_3735.jpg
Foto: ef.
For snart tre år siden blev planerne for en omfattende renovering af Bellahøjhusene offentliggjort. Der var der noget storslået og optimistisk over de såkaldte helhedsplaner. De skulle gennemføres efter modellen one size fits all og med et samlet milliard-budget. Et projekt der indgik i den daværende regerings Kickstart af beskæftigelsen

Det var en forudsætning for lån af de mange penge i Landsbyggefonden og lånegarantien hos Københavns kommune at beboerne i alle fire boligselskaber på Bellahøj, fsb, AAB, AKB og SAB stemte for helhedsplanerne.
I Bellahøj l og ll, der repræsenterer 40 % af beboerne på Bellahøj, stemte afdelingsmødet 8. april 2014 på bedste beboerdemokratiske vis nej til den foreslåede løsning med klimaskærm og i 2015 nej til KAB´s forslag om termoruder i trappetårnene. Dermed er det formelle grundlag for en samlet helhedsplan for alle Bellahøjhusene bortfaldet.
Ved at fortsætte med en forestilling om en overordnet helhedsplan som Landsbyggefonden, KAB og Københavns kommune gør, accepterer de reelt en helhedsplan i flere tempi. En udvikling som bestyrelserne i AKB, Bellahøj og Bellahøj l og ll følger med interesse.
Som to af de fire boligforeninger, der tilsammen repræsenterer henved 60 % af de i alt 1300 lejemål har vi netop den klare opfattelse af at det eneste beboerne tidligere har sagt ja til var en indsendelse af en låneansøgning.
Nu har der været afholdt en arkitektkonkurrence med fire udvalgte arkitektfirmaer og der er fundet en vinder og vinderprojektet er blevet præsenteret.

Sporene skræmmer
Der er ikke tvivl om at de bevaringsværdige huse har brug for et løft. Men man undlod grundlæggende daglig vedligehold og opfølgning, som for eks. afhjælpning af kuldebroer ved vinduer og paneler. Noget der kan klares med enkle midler isolering og lister. Dette medførte at skimmelsvamp i visse lejligheder voksede til store skader. Påfaldende er det også at KAB ikke systematisk har fulgt op på deres eget store forsøg med indvendig isolering, som også har medført skimmelsvamp i mange lejligheder. Efter devisen om at det ordner vi ved næste renovering er mange store og små problemer sparket til hjørne.
Det skulle nødig gå her på Bellahøj, som det er gået i højhusene i Søndermarken, som KAB også administrerer. Husene er jævnaldrende og ligner Bellahøjhusene. En udvendig renovering med klimaskærm der for få år siden var budgetteret til 178 mio. kr. er nu vokset til mere end 520 mio.kr. Dette stadig uden at budgettere med nogen form for indvendig renovering, som for eksempel køkkener eller badeværelser. Der er allerede brugt mere end 40 mio. til møder, planlægning og forundersøgelser – og der mangler stadig en overordnet plan.
Vi har desværre set mange eksempler på at store boligselskaber med store vaner mangler overblik, deltaljens omhu og ikke er i stand til at kvalitetssikre selv små projekter. Senest har vi set i Bellahøj l og ll, at noget så enkelt som udskiftning af et vaskeri for under en million kroner med et rummeligt budget bliver en katastrofe og beboerne står tilbage med en dyrere og en dårligere løsning.
På denne baggrund synes vi, der er grund til sund skepsis om KAB´s kompetencer med hensyn til at styre og kvalitetssikre en stor renovering af mange Bellahøjhuse med et budget på mere end ½ mia.kr. Det virker som om boligselskaberne er mest optaget af at skabe behov for løbende renovering som en selvstændig industri.

Nye veje
Derfor er det nu tid til at gå nye veje og finde økonomiske og socialt bæredygtige og intelligente løsninger for de bevaringsværdige huse sammen med beboerne.
Der er stor forskel på facadernes restlevetid og husenes øvrige tilstand. Derfor vil det være tegn på rettidig omhu at undersøge nogle af husene i AKB og SAB grundigere, tage et hus i hver forening og renovere det, før der iværksættes forhastet arbejde med flere huse og vi ender med en wupti-løsning, hvor fart og tempo er gået forud for beboere og kvalitet i arbejdet med de særligt bevaringsværdige huse.
I et sådant nænsomt projekt kunne REALDANIA være en oplagt medspiller, der kunne sikre kvalitet, renoveringskultur og bæredygtighed i arbejdets gennemførelse og et efterfølgende levende miljø til gavn og glæde for beboere og øvrige københavnere og ikke mindst livet i og imellem husene i samspil med omliggende institutioner.
Tænk hvad en eksemplarisk renovering af så ikoniske og omdiskuterede huse ville betyde. Undervejs i processen ville man formodentlig med god planlægning kunne bruge vekslende lejligheder til information om projektet, problemstillinger, metode og faglig udvikling fx i samarbejde med arkitektskolen, arkitektfirmaet og de involverede entreprenører.
Vi, AKB og SAB, har flere gange opfordret KAB/SAB til at mødes med udgangspunktet om at tage et prøvehus i AKB og et i SAB. Skulle vi ikke starte med en konstruktiv dialog om dette?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top