Fredag 22. september 2017
Indtil videre er der 25 medlemmer men Husum Motionsklub håber at se mange flere. Foto: privat
Vi vil ikke undvære vores motionsklub
Husum Motionsklub fylder 85 år til næste forår
Skrevet af Dorthe Brandborg - 28. september 2015, 22:09:08

Sæsonen i Husum Motionsklub er lige startet igen og den nu snart 85-årige forening kæmper for sin overlevelse. Men den har også sine faste støtter, som ikke vil undvære motionen og sammenholdet, som de har haft gennem masser af år.

-I dag er den yngste 20 år og den ældste 70 år. For år tilbage havde vi en dame på 90. I dag ligner vi nok mest af alt en løbeklub. Gymnastikdragter og benvarmere er helt yt, fastslår formanden gennem fire år, Maj-Britt Bøgebo, der elsker sin ugentlige gymnastik mix på Husum Skole som består af zumba, styrketræning, gammeldags gymnastik og til sidst 10 minutters afspænding.

-Det er svært at få folk til at hænge ved. Der er jo så mange tilbud – især fitnessscentrerene er vores konkurrenter, indrømmer Maj-Britt Bøgebo, der dog håber at foreningen med de 100 kroner i kontingent kan lokke lidt flere medlemmer til.

– Det er en hyggeklub, men der er altid planlagt undervisning af vores lærer, Irene. I gamle dage blev vi råbt op og der blev uddelt flidspræmier. Dengang var der også to damehold og et herrehold, der blev akkompagneret af levende musik, og ind imellem blev der også afholdt afslutninger i lange kjoler og i selskabslokaler på Præstegårds Alle, tilføjer Inga Thorsted, der har været med i rigtig mange år.

Annette Skovlod startede da hun var 13 år sammen med sin mor Ulla Skovlod. Hun er i dag 45 år og bor i Herlev.

-Jeg kommer gerne kørende fra Herlev. Jeg kan slet ikke undvære det, fortæller Annette Skovlod, der synes det er helt unik at være i Husum Motionsklub.

-Vi kender hinanden og der bliver også tid til at få snakket, fortsætter Annette Skovlod, der håber at der er flere, der har lyst til at dukke op onsdage kl. 19.00 i gymnastiksalen på Husum Skole.

husum motionsklub

Ulla Skovlod, Maj-Britt Bøgebo, Annette Skovlod og Inga Thorsted holder fast i deres dejlige motionsklub og håber at kunne trække nye medlemmer til. Foto DB

 

Print artikel Print artikel
3 kommentarer til “Vi vil ikke undvære vores motionsklub
  1. Ditte Pederssen skrev:

    Jeg har for rigtig mange år siden gået til gymnastik på Husum Skole sammen med min storesøster og min mor. Jeg var ikke klar over at det eksisterede endnu, jeg er i mellemtiden blevet 66 år, og vil høre om jeg bare kan møde op en onsdag aften og blive medlem.
    Med venlig hilsen
    Ditte

  2. Dorthe Brandborg skrev:

    Det er jeg sikker på, du kan. God fornøjelse!

  3. Helle skrev:

    Hej findes motions klubben endnu. Mvh Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter