Torsdag 27. april 2017
Guitarkoncert 02 41-15
Man kunne nyde Mikkel Andersen give koncert i Tingbjerg Kirke forleden. Foto: Kaj Bonne
Guitarens poesi og gråd
En guitarists bekendelser
Skrevet af Dorthe Brandborg - 5. oktober 2015, 22:59:52

-Min kærlighed til guitaren startede tidligt. I en alder af 9 traskede jeg til guitar hver mandag pligtskyldigst uden at reflektere nævneværdigt. Selvbevidsthed indfandt sig i 13 årsalderen da et talent viste sig i mig, og en voldsom lyst opstod til at udforske guitarens verden. Klangen af nylon og træ. Enkelheden i frembringelsen af tonen. Så primitivt og gennemskueligt og samtidigt så kompliceret, fortæller Mikkel Andersen, der forleden gav koncert i Tingbjerg Kirke. I 9. Klasse havde han et praktikforløb på musikkonservatoriet som gav ham vished for, at han måtte gå ind i musikkens verden og at den klassiske guitar skulle være min ledsager.

-Jeg målrettede min øvning. Året efter bar mine bestræbelser frugt og efter endt studentereksamen fra Amtsgymnasiet i Roskilde blev jeg optaget på musikkonservatoriet.

Her startede en ny vej med alvorlighed og afslibning af spil og personlighed. Jeg følte et ansvar der var blevet mig pålagt ved optagelsen.

Senere fandt jeg ud af at mit ungdommelige tungsind nok var en gave i studieårene, da det hjalp mig med vedholdenhed. Senere måtte det vige for en inderlig sensitivitet krydret med en humoristisk lethed, fortæller Mikkel Andersen.

Når han står op om morgenen og slår de første toner an med duften af morgenkaffen, bobler han af glæde og taknemmelighed.

-Jeg får lyst til at ringe rundt og bekendtgøre det helt fantastiske i at spille guitar og være med dette vidunderlige instrument.

Jeg nød aftenen i Tingbjerg kirke. Et varmt rum og hjerteglæde blandt tilhørerne. Sammen lyttede vi til de musikalske historier, der udspillede sig gennem guitarens spil, fortæller han.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter