Søndag 25. juni 2017
4Y9A0172
Matchvinder Andreas Granskov jubler over sin scoring. Foto: Christian Ove Carlsson
Hvepsene tilbage i top 4
Brønshøj spillede sig søndag tilbage i top 4 i KanalSport Divisionen med en udesejr over Avarta i Espelunden i Rødovre.
Skrevet af Christian Ove Carlsson - 12. oktober 2015, 14:38:35

621 tilskuere var søndag vidner til et yderst velspillende Brønshøj mandskab, der skulle prøve at vaske den ringe indsats væk fra sidste weekends kamp imod Holbæk.

Spillerne kom godt ud til kampen og satte sig fra første fløjt på spillet. Selvom Brønshøj dominerede havde værterne et par chancer i starten af kampen, men Kasper Vilfort viste endnu engang solidt spil i målet.

5 minutter før pausen gav Brønshøjs overtag så bonus, da Jabar Sharza fra højre side spillede en total fri Andreas Granskov inde foran mål og angriberen passerede Avarta keeperen uden problemer.

Kort før pausen var Granskov så på spil igen, da han blev spillet fri i dybden, men tæt foran mål blev han tacklet i sidste øjeblik og skuddet gik tæt forbi den ene opstander og holdene gik til pause.

I anden halvleg lagde Avarta fra start pres på gæsterne, men Brønshøj afviste flot og efterhånden som halvlegen skred frem fik Brønshøj mere og mere styr på kampen. I kampens slutning kastede Avarta høje folk frem og forsøgte med lange bolde, men udover en enkelt chance, havde Brønshøjs forsvar godt styr på kampen.

Med sejren rykkede Brønshøj forbi Avarta i tabellen og indtager nu den vigtige 4. plads. Næste gang Brønshøj skal i kamp er på lørdag ude imod 1908 i Sundby idrætspark.

4Y9A0164

Andreas Granskov scorer kampens enlige mål. Foto: Christian Ove Carlsson

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter