Torsdag 27. april 2017
Dansekapellet, 1001 nats eventyr, Fotograf - Bahadir Berber
Fra danseforestillingen ”1001 Nats Eventyr”. Foto: Bahadir Berber
Kulturnat NV vender stærkt tilbage
Kulturnat NV er et tiltag under Kulturnatten, og årets lokale program er spækket med spændende kulturoplevelser for enhver smag og alder
Skrevet af Erik Fisker - 5. oktober 2015, 21:51:22

Igen i år har en række institutioner fra Københavns Nordvestkvarter slået sig sammen om at holde lokal kulturnat fredag den 9. oktober, kl. 17-24. Programmet byder på alt fra kreative værksteder, musik og teaterforestillinger til dans, rundvisninger og fotokunst.
Børn og børnefamilier kan se frem til mange sjove aktiviteter under Kulturnat NV. Teatergruppen Batida inviterer til to forskellige teaterforestillinger, og i Børnekulturhuset Sokkelundlille er der både mulighed for at se dukketeater og deltage i et kreativt værksted med havuhyre-tema. For de eventyrlystne har Legefabrikken arrangeret Sørøverleg i HF Efterslægtens lokaler, hvor der også vil være mulighed for at spille fodbold.

Gå på opdagelse i kulturen

Dansekapellet har danseforestillingen “1001 Nats Eventyr” på programmet, og senere på aftenen kan man selv trampe i dansegulvet, når der bliver holdt argentinsk tangosalon. BIBLIOTEKET Rentemestervej slår dørene op for en foto- og musikevent med den prisbelønnede fotograf Jakob Aue Sobol og musiker Morten Svenstrup. I Ansgarkirken vil der være mulighed for at tage på nattevandring, deltage i sværd-kamp og overvære en aftenandagt, hvor lydkunstner Nikolaj Kynde og kirkekoret sørger for en særlig stemning.
På Bispebjerg Kirkegård kan man blive vist rundt i krematoriet eller vandre omkring på kirkegården i fakkelskær efter mørkets frembrud.
Programmet for Kulturnat NV 2015 kan ses på www.kulturnatnv.dk eller på www.facebook.com/kulturnatnv

Kulturpas

Med et Kulturpas har man fri adgang til alle Kulturnattens arrangementer. Kulturpasset koster 90 kr., og kan købes på bl.a. biblioteker og kulturinstitutioner i København. Kulturpasset giver også gratis transport med tog, bus og metro i hele hovedstadsregionen fra kl. 17 til kl. 05. To børn til og med 11 år kører gratis sammen med en voksen, der har Kulturpas. Børnepas er gratis og kun for sjov til alle børn under 12 år, så de også får et pas. Børnepasset er ikke nødvendigt for at deltage i Kulturnattens arrangementer, og det kan ikke bruges som billet i bus, tog og Metro.

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter