Lørdag 21. oktober 2017
-Vi har da sat gang i noget, og mange vil også gerne have os ud på skolerne og holde foredrag for eleverne, fortæller Sheraz og Sheikh. Foto: Kaj Bonne
Vi er blevet en slags rollemodeller
For tre år siden startede Sheikh Momin Waheed, 19, og Sheraz Mudassar, 18, fra Tingbjerg deres eget firma B-N1C3, som er tilknyttet "Mind Your Own Business", der er et udviklingssprogram for etniske minoritetsdrenge i alderen 13-17 år. For nyligt modtog "Mind Your Own Business" Kronprinsparrets Sociale Pris på en halv million
Skrevet af Dorthe Brandborg - 26. oktober 2015, 22:32:03

Og når det regner på præsten, så falder der også lidt af på degnen.

-Vi er da smadder stolte, og det er velfortjent. Især vores programchef Maria Kavita Nielsen har kastet en masse arbejde i projektet, fortæller Sheikh, der som Sheraz er glad for hvad hendes arbejde har bragt dem hen.

Det hele startede med en ide og et ønske om at gør noget godt, og 11 unge knægte var ivrige for at komme i gang. De fik 25.000 kroner til at komme i gang med deres virksomhed.

Antimobning

-Vi startede en undersøgelse i vores område for at finde ud af, hvad vi skulle lave. Vi fandt ud af, at mobning var et stort problem, så derfor valgte vi at, vi skulle arbejde med noget som kunne skabe fokus på mobning, fortæller Sheraz og tilføjer at det også var deres crickettræner i Copenhagen Cricket Club, Sheihk, der motiverede dem til at starte en forretning.

-Vi lavede en hjemmeside, hvor vi kunne sælge Caps og T-shirts med logoet B-N1C3, som skulle skabe fokus på mobning. Og lige nu er vi i gang med at finde nye produkter med samme budskab, og på at få produkterne ud i butikker. Vi ved godt, at det ikke stopper mobning, bare fordi folk køber vores produkter. Derfor har vi også lavet et kodeks for at vise, hvordan man stopper mobning. Vi tror på, at man stopper mobning ved at vise respekt over for hinanden, være modig nok til at kunne sige fra, at have viljen til at stoppe mobningen og støtte dem, der bliver mobbet, fortæller Sheraz, der sammen med Sheikh er de to eneste, der har holdt ved siden de startede firmaet

Mange nye kompetencer

I dag er de kun fire tilbage. Der faldt nogen fra og der kom nye til.

-Vi fik efter syv måneder en pris fra “Mind Our Own Business”, og de penge brugte vi på en tur til Oslo, hvor vi fik talt fremtid. Der fandt vi ud af, at der var flere, der ikke tog arbejdet seriøst nok, og det var ikke godt nok, fortæller Sheikh og tilføjer, at de fire ejere i dag mødes én gang om ugen i lokalerne i Beboerforum i Tingbjerg – ellers arbejde hjemmefra.

-Vi har lært så meget og fået så mange faglige kompetencer, nye relationer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har lært at sidde i bestyrelse, stå op i forsamlinger og præsentere og ikke være generte, fortsætter Sheik, der som Sheraz går på HF på Efterslægten. Begge tænker de at læse videre indenfor økonomi.

-Vi har da sat gang i noget, og mange vil også gerne have os ud på skolerne og holde foredrag for eleverne, fortæller Sheraz og Sheikh.

kronprinsparrets pris

I lokalområdet er drengene bag B-N1C3 blevet rollemodeller. Begge er meget engagerede i
cricket, og Sheick spiller på landsholdet. Foto: DB

kronprinsparrets pris 1

Da den amerikanske ambassadør Rufus Gifford sidste sommer besøgte Tingbjerg Ground og Copenhagen Cricket Club,
var Sheraz og Sheikh i fuld gang med at sælge B-N1C3 T-shirts og Caps. Foto: DB

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter