Lørdag 21. oktober 2017
Brønshøj stillede i skarpeste opstilling, og medaljehøsten var stor. Foto: Michael Agertoft
Brønshøj tager 11 guldmedaljer ved DM
Ved de netop afholdte Danmarksmesterskaber i judo stillede Brønshøj Judo Club med 12 kæmpere. Det blev til 11 mesterskaber samt fire bronzemedaljer
Skrevet af Christian Ove Carlsson - 9. november 2015, 15:12:53

Brønshøj Judo Club er den mest vindende judoklub i Danmark gennem tiderne. Efter Danmarksmesterskaberne, som blev udkæmpet denne weekend i Galten i Jylland, er Brønshøj Judo Club nu også den mest vindende klub i 2015. Efter et trænerskifte, hvor klubben har fået landstræner Miguel Lopez på måtten, er en del dygtige judokæmpere flyttet med til Brønshøj. Således deltog en stærkt sammensat trup på i alt 12 kæmpere ved årets individuelle DM. Resultatet blev ikke mindre end 11 mesterskaberstitler – alle i den bedste A-række. Der blev desuden vundet fire bronzemedaljer.

De regerende Danmarksmestre fra Brønshøj Judo Club er: Laura Antvorskov, Piger U15, -63 kg, Jens Bohn, Drenge U18, -45 kg, Jacob Agertoft, Drenge U18, -55 kg, Benjamin Christensen, Drenge U21, -55 kg, Jonas Czajkowski, Drenge U18, -60 kg og Senior Herrer -60 kg, Murad Berdyklychev, Drenge U18, -81 kg, Mathias Madsen, Drenge U18, +90 kg og Senior Herrer -100 kg, Emilie Sook, Damer Senior -70 kg og Damer Senior Åben klasse.

Brønshøj Judo Club ser nu frem til Sjællandsmesterskaberne for hold, som afholdes den 5. december i Helsingør.

/pos

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter