Brønshøjs amatør symfoniorkester fortsætter den gratis musikundervisning
Børn-og-instrumenter-04-35-14.jpg
Foto: Kaj Bonne
Det var livlige børn og lyden af trompeter og violiner, der fyldte gangene i sensommeren efter skoletid på Korsager Skole. Bydelens stolte amatørorkester Euphrosyne havde nemlig fået bevilliget penge af Københavns Kommune, så de kunne styrke musikken i lokalområdet

Det blev til seks uger med fuld musik og glade børn, der fik prøvet deres musikalske evner af med professionelle musikere som lærere. Successen resultere nu i, at ordningen fortsætter i endnu seks uger.

-Det bliver en før-julegave til børnene, og de skal bare skynde sig at tilmelde sig på Korsager Skole. Denne gang er vi gået ind i et samarbejde med Rytmisk Center i Pilegården og vi har fået midler fra både kommunen og Brønshøj-Husum Lokaludvalg, fortæller Ninna Urhammer, og tilføjer at musikaktiviteten adskiller sig fra anden musikundervisning ved at være et samspilstilbud, der er en fællesskabsdannende aktivitet på tværs af alder, skoler, traditioner og social baggrund.

Ikke mindst så er håbet hos Euphrosyne og Ninna Urhammer, at tiltaget kan være kimen til, at bydelen får sit eget børneorkester.

Interessen har været stor. Der var børn fra forskellige skoler der mødte op, og forældreopbakningen var absolut mærkbar, især ved strygerholdet med de yngste børn og i særdeleshed ved den afsluttende koncert, hvor forældrene efterspurgte, muligheder for at fortsætte musikprojektet, som børnene var overordentlig glade for, fortæller Ninna Urhammer.

Første undervisningsgang er onsdag d. 11. november – sidste undervisningsgang er 16. december. Der afsluttes med en koncert. Der er plads til 50 børn og det er efter “først til mølle” princippet.

14.15 til 14.50 to instrumentalgrupper for børn fra 1. til 3. klasse

En Strygergruppe, Violin, cello og kontrabas

En Blæsergruppe, blokfløjte, klarinet og trompet

15.00 til 15.50 to instrumentalgrupper for elever fra 4. til 6. Klasse

En Strygergruppe Violin, cello og kontrabas. En Blæsergruppe, blokfløjte, tværfløjte, klarinet og trompet

16.00 til 16.50 Sammenspil med stryger og blæser grupper.

De ældste elever danner orkester!

Efterlysning af instrumenter

-Vi vil gerne lave en instrumentbank, hvor børn kan få lov til at låne instrumenter med hjem i stedet for at leje. Så hvis man har en violin eller en trompet som bare ligger på loftet og som du ikke ved, hvad man skal stille op med, så vil vi være meget taknemlige modtagere, forsikrer Ninna Urhammer.

Man kan læse mere og tilmelde sig her http://rytmiskcenter.dk/klassisk-musik-broenshoej/

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top