Ingen prisstigning på fjernvarme
Der er godt nyt til de cirka 500.000 københavnere, der får fjernvarme fra HOFOR

Der er godt nyt til de cirka 500.000 københavnere, der får fjernvarme fra HOFOR. Forsyningsselskabet, der dækker 99 procent af varmebehovet i København, oplyser, at prisen på fjernvarme i 2016 kan holdes fast på samme niveau som 2015. Det sker selv om HOFOR i disse år gennemfører store investeringer i grønnere varme til København for at levere sit bidrag til politikernes mål om at gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Også bygassen, som godt 300.000 københavnerne hver dag bruger til madlavning, leveres af HOFOR, og også her kan kunderne glæde sig over uændrede priser. HOFOR, der er et offentligt ejet forsyningsselskab skal ikke tjene penge på kunderne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top