Lørdag 21. oktober 2017
Der var trængsel, da de mange skoleelever havde afsat en lørdag til at blive klogere på skrald og affald. Foto: Ole Carlsen
Når eleverne ’tager skraldet’
6. abc fra Utterslev Skole var med, da skrald og affald var på dagsordenen.
Skrevet af Erik Fisker - 16. november 2015, 22:55:17

DTU Ballerup Campus, Danmarks Tekniske Universitet lagde hus til i sidste weekend, da ca. 1000 elever fra 5 sjællandske kommuner deltog i Champions FIRST LEGO League. Emnet var “genbrug af affald”, og i 8 uger havde de unge været i gang med at programmere robotter til at lave tekniske løsninger i forhold til emnet.

I weekendens projektfremlæggelser imponerede adskillige hold med kreative, perspektivrige løsninger på fremtidens affaldsproblematik: Mindre madspild, minimering af emballagemængden og løsning af problemet med kvælende plastik-øer i Stillehavet.

50 elever fra Utterslev

En klasse havde fx arbejdet med planer om et hønsehold på skolen, der kunne ’genbruge’ madrester for at undgå madspild, men en anden klasse fortalte begejstret om ’Vestforbrænding’, hvor man storstilet arbejder med alle former for genanvendelse.

Fra Utterslev Skole, som er naturfaglig profilskole, deltog omkring 50 elever med emner som genbrug og indsamling af farligt affald samt begrænsning af mængden af affald.

Politikerne MF’er Christine Antorini og Ballerups borgmester Jesper Würtzen var imponerede over de unges formåen, deres fremtidsrettede idéer og deres programmerede robotter, og en forælder tilføjede: “Det er ganske enkelt lovende, når de unge på denne måde tager ansvar og er med til at ’tage skraldet’ og bruge det til noget fornuftigt.”

 

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter