Annonce
Nu skal der skaffes håndboldhold til IF Stadion
Håndboldklubben IF Stadion er i gang med at genoprette vores ungdomsafdeling

I samarbejde med projektet “Håndbolden tilbage til København” har klubben igangsat samarbejde med 2 af områdets skoler Husum Skole og Korsager Skole, hvor de kommer på besøg og underviser i håndboldspillet.

Målet er, at klubben i 2016 igen har flere hold i aldersklassen 8-12 år. De starter op i den lille sportshal på EnergiCenter Voldparken, men glæder sig utroligt meget til den nye idrætshal på ECV står færdig i november 2016, hvor alle aktiviteter flytter over i den nye hal.

Så har du lyst til at spille håndbold, få masser af gode venner, få sjov træning, som består af lege og boldspil, og masser af sjove aktiviteter på og uden for banen, så er kubben klar til at modtage både drenge og piger.

-Vi har dygtige trænere, som kender klubben rigtig godt, og vi kommer til stævner og spiller kampe.

Så har du lyst til at spille håndbold, så skal du bare møde op i den lille sportshal på EnergiCenter Voldparken om onsdagen kl. 17.00, fortæller ungdomsformanden Mathias Hjorth, der kan træffes på Ifstadion-ungdom@hotmail.com.

Læs i næste uge: Interview med IF Stadions formand Allan Juhl Jensen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top