Støv, lort og det simple liv
maria-jessen1.jpg
- Jeg har villet til Afrika siden 2010, og for et halvt år siden valgte jeg, at jeg skulle til Malawi og være volontør. Jeg bor i det sydligste Malawi ved Nsanje i en lille landsby Nyanthana. Foto: Privat
20-årige Maria Eline Seidelin Jessen fra Brønshøj har taget et sabbatår efter gymnasiet, og lige nu opholder hun sig i Malawi som frivillig. Her har hun i dagbogsform skrevet lidt om de oplevelser, der har gjort størst indtryk på hende.

I det støvede land Malawi med 15 millioner indbyggere, landede jeg for cirka en måned siden. Her er kun 30% af malawianerne byboere, og gennemsnitsalderen er 16 år.

I det store kontinent Afrika ligger Malawi syd for ækvator. Malawi er et fredeligt land, hvor krig ikke er en del af hverdagen, og religion ikke er en forhindring. Her bor Jehovas vidner, baptister, katolikker, muslimer og mange andre religioner side om side uden problemer. I Malawi spiller religion ikke en rolle med hensyn til hvilke mennesker, du er venner med. Min egen værtsfamilie er fx Jehovas vidner. Min værtsfars bror er dog katolik, men det giver ingen problemer mellem dem, brødrene ses dagligt og hygger sig.

Væk fra det vi kender

I Malawi er det klassiske, hvide porcelænstoilet skiftet ud med et hul i jorden. Toiletpapir er gamle majskolber, bambusstykker eller bøger – alle bøger kan bruges bortset fra biblen. Her er komfuret et bål, og det rindende vand i vandhanen er skiftet ud med ture til brønden. I Malawi har man hentet vand op til flere gange, været i bad, fejet med en kost lavet af tynde grene og spist morgenmad, inden dagen i Danmark overhoved et er begyndt. Her i Malawi går jeg i bad tre gange om dagen. Når jeg går i bad, hentes der først vand ved brønden. Badet foregår siddende på en sten med en balje med vand i, og en kop til at hælde det ud over mine næsten sorte fødder og krop. Der kravler myrer rundt mellem mine tæer, og der sværmer alt for nærgående fluer om mit hoved. Støvet blander sig med vandet, som bliver til mudder, og ind i mellem kommer der en vind som lugter af gedelort og kolort.

Minus iPads

Når pligterne er klaret gennem dagen, og der er blevet spist aftensmad i de små lerhytter, samles børnene for at synge traditionelle sange og danse. Pligter kan være alt fra at hente vand, passe de mindre søskende, lave mad eller tage opvasken. Jeg selv har ikke nogle bestemte pligter, men jeg hjælper til hvor jeg kan. Her kan børn ikke blive suget ind i en boble af elektronik. Her er ingen iPads, mobiler, fjernsyn eller computere. Her bliver gamle klæder og en plastikpose til en fodbold, og en aflagt ledning til et sjippetov. Til min store forbavselse savner jeg ikke mine elektroniske ting som jeg ellers bruger i min hverdag. Jeg savner ikke at være “afhængig” af Facebook og ligegyldige programmer som kommer i fjernsynet. Her er det ligegyldigt.

Immun overfor store maver

I den verden og hverdag jeg kommer fra, bliver jeg næsten dagligt bombarderet med billeder af sult, krig og fattigdom. Før jeg kom til Malawi var jeg blevet immun over for sultne børn med alt for store maver, som tegn på fejlernæring. Jeg havde en opfattelse af at der kun var sult i Afrika. Malawi er også et u-land, og der er alt for mange sultne og fejlernærede maver. Men Malawi er meget mere end det. I Malawi er der en sprudlende kultur, et samfund og et rigtig godt fællesskab. Et fællesskab hvor man hjælper hinanden, er venlige og meget gæstfrie. Jeg har været volontør for Folkekirkens Nødhjælp i en malawiansk landsby i den sydligste del af Malawi i ca. 2 uger nu, og skal være her i 6 uger i alt. Det har krævet tilvænning, hver dag møder jeg nye udfordringer, og ind imellem drømmer jeg mig tilbage til det kolde Danmark med grønne græsplæner, rindende vand og rugbrød.

maria jessen

Foto: Privat

maria jessen3

Foto: Privat

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top