Torsdag 19. oktober 2017
Ny på Top 10. Kia Rio med 3 døre fås fra 109.999 kr. og modellen med 5 døre fra 124.999 kr. Kia Motors er en sydkoreansk bilproducent og bilmærke. Virksomheden har hovedsæde i Seoul og er delvist ejet af Hyundai Motor Group. Foto: Kia.
Bilsalget på fortsat højt niveau
Salget af personbiler fortsætter på et højt niveau. De første 10 måneder af i år ligger nu 8 % over tilsvarende periode sidste år. Salget af personbiler har således retning mod en ny rekord
Skrevet af Erik Fisker - 1. december 2015, 09:27:05

2015 tegner til at blive det sjette år i træk med rekord i bilsalget, uagtet at salget i oktober faldt 5,4 % i forhold til september. Tendensen i de forskellige størrelser af biler er stabil, og det samlede billede er fortsat, at danske bilkøbere køber biler, der er markant mindre end i vores nabolande.
– Vi tror ikke, at danskerne har behov for mindre biler end i vores nabolande. Det er i høj grad et spørgsmål om at biler er markant dyrere i Danmark, og at vores afgiftssystem forøger prisforskellen mellem mikrobiler og familiebiler. Hvis vi betalte det samme niveau af afgifter, men med udgangspunkt i nogle smartere kriterier end de nuværende værdiafgifter, kunne langt flere køre i en lidt større bil med bedre sikkerhedsudstyr og det uden at belaste miljøet yderligere, siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Salget i oktober måned bringer VW Up tilbage på førstepladsen over de bedst sælgende modeller. VW er også det bedst sælgende bilmærke med hele tre modeller på top ti. Peugeot ligger på andenpladsen efterfulgt af Toyota, Ford og Citroen.

Top 10 – personbiler – oktober 2015
Mærke/model Antal
1 (2) VW Up 721
2 (ny)Kia Rio 592
3 (1) Peugeot 208 507
4 (13) Toyota Yaris 488
5 (5) Peugeot 308 476
6 (19) Peugeot 108 456
7 (9) VW Polo 431
8 (3) Toyota Aygo 418
9 (7) VW Golf 401
10 (9) Skoda Octavia 373
(I parentes er angivet placering i september. Ny angiver, at bilen ikke var blandt de 20 mest solgte i september.)(Kilde: DDB)
Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
Brønshøj på Twitter